Selv om hemmelige tjenester blandt meget andet også mestrer forklædningens kunst, bemærkede Frank Grevil ingen suspekte gratulanter, da han i sidste uge holdt reception i anledning af, at han i dag fylder 50.
Der kunne i princippet ellers godt have været en snushane eller to, for arrangementet, der fandt sted i et festlokale i Dalgas Have på Frederiksberg, hvor fødselaren bor, var ganske åbent, så alle og enhver var velkomne. Også folk fra Frank Grevils tidligere arbejdsplads Forsvarets Efterretningstjeneste, i daglig tale FE. LÆS OGSÅFrank Grevil vil renses »Men så vidt jeg kunne vurdere, var der ingen fra FE«, siger Frank Grevil. Når tjenesten ikke var repræsenteret, og ej heller sendte en kost, er forklaringen sandsynligvis, at den ikke føler, den skylder Grevil noget som helst. For Frank Grevil blev årsag til et forløb, FE meget gerne havde været foruden, da han i begyndelsen af 2004 gik til pressen, nærmere bestemt Berlingske Tidende, med nogle stærkt følsomme papirer. Oplysningerne Der var tale om en række såkaldte trusselsvurderinger, som FE havde udarbejdet i årene 2002-03, og af dokumenterne fremgik det blandt andet, at den militære efterretningstjeneste i vinteren 2003 – kort tid inden regeringen og DF i marts besluttede at inddrage Danmark i Irakkrigen – »ingen sikre« oplysninger havde om, at Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. LÆS OGSÅJournalister bag Grevil-sag: FE advarede os ikke
