»Korset var ikke blevet rørt. Det hang stadig i forruden«

FORFULGT. Chikanen fra muslimske beboere i Vollsmose i Odense har tvunget den iranske pastor Massoud Fouroozandeh til at gå under jorden.
FORFULGT. Chikanen fra muslimske beboere i Vollsmose i Odense har tvunget den iranske pastor Massoud Fouroozandeh til at gå under jorden.
Lyt til artiklen

Massoud Fouroozandeh troede ikke sine egne øjne, da han trådte ind på politigården i Odense. Hans røde Opel Kadett var næsten ikke til at kende. »De havde smadret den totalt. Skåret sæderne fuldstændigt op. Punkteret dækkene med kniv. Knust ruderne. Kørt bilen ind i noget, så den med sikkerhed ikke ville komme til at køre igen. Og så havde de brændt bilen helt ned«, fortæller Massoud Fouroozandeh. Én ting gav mere end nogen anden den kristne iraner kuldegysninger: »Korset var ikke blevet rørt. Det hang stadig i forruden«.

LÆS ARTIKEL Kristne og jøder flygter fra ghettoer

Massoud Fouroozandeh er ansigtet på en tendens, som eksperter, fagfolk og religiøse organisationer frygter er ved at brede sig i ghettoiserede områder i Danmark. Kristne og jødiske beboere – hovedsagelig med udenlandsk baggrund – beretter om chikane, trusler og i enkelte tilfælde vold begået af grupper af ikkevestlige og oftest muslimske beboere. En vold, som ifølge fagfolk kan forvandle boligområderne til bastioner, hvor kristne og jøder ikke længere er velkomne. »Jeg ville ønske, at mit tilfælde var det eneste. Det ville jeg virkelig. Men jeg oplever desværre meget ofte, at folk i Vollsmoseområdet chikaneres«, fortæller Massoud Fouroozandeh. Halvanden time til skole Han er rolig og fattet og fortæller sin historie med lige dele indlevelse og distance. For man er nødt til at se problemet i en større sammenhæng, mener han. Og det selv om de personlige konsekvenser ved hærværket, truslerne og tilråbene ikke er til at overse: I november flyttede han fra Vollsmose. Gik under jorden. Truslerne og hærværket blev for meget, og hans virke som pastor i en kristen frimenighed har ikke gjort tilværelsen nemmere. »Jeg var simpelthen truet. Det hjalp lidt, at vores rækkehus havde alarm, og at jeg havde en overfaldsalarm med mig, hvor jeg gik. Men det var stadig ikke rart at gå med frygten for, at der ville ske noget«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her