I en af landets kommuner er der indført en regel om, at unge på 15 år og derover ikke bør anbringes uden for hjemmet. For at spare. Et andet sted er ordren til socialrådgiverne: Hver gang et barn anbringes, skal to andre børn hjem til familien igen. For at spare. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening blandt foreningens medlemmer. Men den slags firkantede regler er i modstrid med den sociale servicelovs krav om, at der skal udøves konkrete skøn. Hver anden socialrådgiver: Økonomien afgør indsats En socialrådgiver, Connie Bronnee, der arbejder i Odsherred Kommune, udtrykker det sådan over for Politiken: »Kommunerne vælger nu og da af økonomiske hensyn de næstbedste løsninger, uanset hvad vi som socialrådgivere anbefaler«. I undersøgelsen svarer hver anden socialrådgiver, at økonomien afgør indsatsen i børnesager, og at det forringer deres mulighed for at varetage barnets tarv. Godt hver fjerde socialrådgiver har konkrete erfaringer med, at der ikke er råd til den hjælp, de mener er passende. Otte ud af ti siger, at kravet om at tage mere hensyn til økonomien er øget de seneste to år.
LÆS ARTIKLENUdgifter til problembørn eksploderer I Odsherred er socialrådgiverne helt blevet frataget retten til at bestemme, hvilken hjælp en familie skal have. Stort set alt fra beslutninger om støtte i hjemmet til anbringelser skal altid op på chefernes bord. Connie Bronnee har eksempler fra flere kommuner, hvor hun har arbejdet de seneste år, på, at den næstbedste løsning bliver valgt: »Fuck dig, mand« En ung fyr skulle have en kontaktperson. Det skulle være en mand. Men der var kun en kvindelig kontaktperson ledig i kommunen. Forvaltningen sagde nej til at hyre en – dyrere – mandlig kontaktperson udefra. Den slags beslutninger kan ende med at gøre udgifterne større, mener Connie Bronee: »Når vi arbejder med unge, er det vigtigt at indfri nogle af de ting, de gerne vil. Og at der ikke går alt for lang tid – der kan jo let gå et par måneder med at træffe beslutning, fordi de overordnede skal ind over. Tit har situationen for den unge ændret sig, når en bevilling endelig kommer, og så tænker den unge: Fuck dig, mand«. Ung henvist til billig kostskole Et andet eksempel fra Connie Bronnee: En ung blev henvist til kostskole i stedet for behandling, fordi kostskolen var billigere – men kostskolen takkede nej, fordi den unge var for belastet. Eller der var sagen om et skolebarn, som på grund af sociale vanskeligheder skulle have en kontaktperson. Der gik bare så lang tid med at få støtten bevilget, at barnet i mellemtiden var droppet ud af skolen. Og så var der behov for dobbelt så meget støtte. Connie Bronnee anerkender, at der skal tages økonomiske hensyn. »Bare det ikke går ud over barnet«. Mere end hver anden socialrådgiver i undersøgelsen fra Dansk Socialrådgiverforening vurderer, at øget fokus på kommunens økonomi forsinker hjælpen i børnesager.
