En ny kur mod hudsygdommen psoriasis vil kunne helbrede omkring 15.000 af de mange danskere, der dagligt må trækkes med de kløende, røde udslet over hele kroppen. Den nye medicin, Amevive, gives som ugentlig indsprøjtning over tre måneder og kan erstatte de eksisterende behandlingsformer som cremer og ultraviolet lysbehandling. For dyr for amterne Der er imidlertid en væsentlig hindring for udbredelsen af den ny medicin: En behandlingskur koster næsten 100.000 kroner. Og det kan det offentlige ikke betale: »Kuren er et klassisk eksempel på en ny behandling, der kan hjælpe mange mennesker med store problemer. Men inden for de nuværende stramme rammer, har vi simpelthen ingen muligheder for at finde disse penge«, siger formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), til Berlingske Tidende. Kan helbrede 15.000 I alt 120.000 danskere lider af en eller anden form for psoriasis - heraf 45.000 i moderat form. Af disse vurderes medicinen at kunne helbrede næsten en tredjedel. Ifølge Danmarks Psoriasis Forening bør det offentlige betale - men man medgiver dog, at prisen er et problem, da det offentlige dermed tvinges til at vælge mellem patienterne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























