Regeringen skærer på finansloven en tredjedel af de penge, som bruges på at rådgive flygtninge om at rejse hjem. Et uhensigtsmæssigt sted at spare, mener Dansk Flygtningehjælp. Selvom et af VK-regeringens erklærede mål er, at flygtninge ikke skal gøres til indvandrere, og at de skal rejse hjem, når der er blevet fred i hjemlandet, har regeringen skåret en tredjedel af budgettet for den organisation, der rådgiver flygtninge og arrangerer rejser til blandt andet Bosnien. Dansk Flygtningehjælp, som siden 1994 blandt andet har hjulpet 1.533 bosniske flygtninge til at vende hjem - repatriere - og andre 2.000 til at immigrere til USA, Canada og Australien, mister allerede på dette års finanslov mere end to millioner kroner på budgettet til den særlige repartrieringssektion. »Ud over hvad det danske samfund sparer på sygehuse, socialhjælp og plejehjem, ved at flygtningene rejser hjem, handler det også om at give de her mennesker et helt liv««, siger leder af repatrieringssektionen, Anne-Dorthe Helmich. Dansk Flygtningehjælp har i en årrække været hyret af Integrationsministeriet til at løse opgaven med at rådgive flygtninge, der gerne vil vende hjem. Haarder: Alt for dyrt Flygtningehjælpens rolle på dette felt har netop opnået ros i konsulentfirmaet Cowi Consults evaluering af den to år gamle repatrieringslov. Alligevel forsvarer integrationsminister Bertel Haarder (V) sin beslutning: »Flygtningehjælpens rådgivning koster uforholdsmæssigt meget. Det er helt ude af proportioner, at vi bruger lige så meget på at rådgive om repatriering, som vi bruger på dem, som faktisk tager hjem««, siger ministeren. Busture til Bosnien Bosnien er det land, som flest flygtninge vender tilbage til fra Danmark. Det skyldes, at krigen i landet er overstået, og at landet nu, blandt andet ved hjælp af den massive internationale støtte, så småt begynder at fungere efter fredslutningen i 1995. Repatieringssektionen har bl.a. i samarbejde med kommuner og organisationer organiseret busture til byer i Bosnien, for at flygtningene selv kan opsøge lokale myndigheder og undersøge muligheden for at få deres hjem - og gamle liv - tilbage. Og selvom kun en lille procentdel - omkring 30 ud af 150 deltagere på den første busekspedition i april 2000 - af busdeltagerne rent faktisk har vendt næsen hjemad, tillægger flygtningehjælpen turene stor værdi. Uden muligheden for at få taget toppen af utrygheden og via flygtningehjælpens kontakter i Bosnien få personlig kontakt til ofte fjendtlige lokale myndigheder ville meget få flygtninge turde tage chancen og vende hjem, mener Anne- orthe Helmich. »Det har været et langt sejt træk for at sætte en proces i gang. Og det er nu, den skal give pote - fordi tingene dernede fungerer bedre, og fordi vi nu har fået kontakt til lokale myndigheder, og rygtet spreder sig blandt herboende flygtninge om, at det kan lykkes at få sit hjem tilbage. Og ofte tager det mange, mange måneder, før folk rent faktisk får papir på, at de kan flytte tilbage til deres hjem. Men det ville ikke gå, uden at de med vores netværk i ryggen selv havde skabt den personlige kontakt til myndighederne«. Besøg i hjemlandet koster opholdstilladelse Samtidig riskerer flygtninge ifølge regeringens udlændingepakke fremover at miste deres opholdstilladelse i Danmark, hvis de tager på besøg i hjemlandet. En regel, som kan afskrække personer fra at vende hjem, mener Dansk Flygtningehjælp. I valgkampen var det et dogme for den nuværende regering, at 40 procent af alle flygtninge tager hjem på ferie og dermed ikke kan være rigtige flygtninge, der risikerer forfølgelse i deres hjemlande. Men tallet 40 procent - eller 41, som det faktisk er - bygger ikke på en fyldestgørende statistik, men på en interviewundersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemførte i 1999. Og her viser datamaterialet, at de, som tager hjem inden for de første tre år, stort set udelukkende er bosniere. Netop den nationalitet, som hyppigst vælger at flytte hjem. Ikke nogen ferie Professor i menneskerettigheder ved Aarhus Universitet Jens Vedsted Hansen sidder i følgegruppen for Rockwool Fondens forskningsprojekt. »De 41 procent kan ikke bruges til at trække noget fra troværdigheden i den gennemsnitlige danske asylsag. Jeg er sådan set enig i, at folk ikke bare skal tage hjem på ferie, men de høje besøgsfrekvenser kort tid efter der er opnået asyl, går til lande, hvor der er sket betydelige ændringer, og hvor rejserne handler om repatriering. For bosnierne er der intet mærkeligt i, at de rejser hjem - de er jo nærmest blevet opfordret til det«, siger professoren, der opfordrer regeringen til at sørge for, at der kan sondres mellem rene ferierejser og repatrieringsrejser. Og det vil ministeren gerne. »Vi vil ikke forhindre folk i at rejse hjem for at sondere terrænet. Vi vil bare vide, når de gør det. Der er intet i vejen for, at de kan indgå aftaler med myndighederne om at tage hjem««, siger Bertel Haarder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Reportage
Da jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve, spørger Paula med hævede øjenbryn: »Four-zero?«
Klumme af Christian Jensen




























