I takt med at det offentlige Danmark de senere år har spændt livremmen ind, har danskerne smøget ærmerne op for at kompensere for nedgangen i sociale og humanitære ydelser.
Det vurderer prinsesse Benedikte, protektor for 34 danske og ni udenlandske foreninger og organisationer og ’professionel frivillig’ gennem 48 år.
»Statens og kommunernes sociale rolle er ændret, og det er der så mange årsager til, som jeg ikke skal komme ind på. Men det gør jo, at der er behov for at få frivillige til at hjælpe med og give en hånd«, siger prinsesse Benedikte i et interview med politiken.dk
Hvad er årsagen til den ændring i befolkningens vilje til at udføre frivilligt arbejde, tror De?
»I de engelsksprogede lande, altså Amerika og Storbritannien, har man jo altid haft frivillige til at hjælpe forskellige organisationer. Men vi har ikke haft den tradition for det, fordi det jo som regel var kommunen og staten, som tog sig af disse ting. Og nu hvor der gennem mange år er blevet knapt så meget fra statens og kommunens side til forskellige organisationer, så er det jo vidunderligt, at borgeren selv tager et nap med. Og det tror jeg er meget sundt endda«, siger prinsessen.
Danskerne er blevet bedre til at tage fat
Interviewet med politiken.dk fandt sted i Rwanda, da Prinsesse Benedikte som protektor for SOS Børnebyerne var med organisationen på rejse i det østafrikanske land for officielt at aflevere donationerne fra blandt andet Danmarks Indsamlingerne 2008 og 2009: en nybygget børneby med plads til 120 fastboende børn, et socialcenter, en lægeklinik og en skole for 210 skoleelever i provinsen Kayonza.
SOS Børnebyerne er blandt de 12 hjælpeorganisationer, som skal dele pengene fra DR 1 og TV 2’s fælles indsamlingsshow lørdag aften til fordel for de hungersnødsramte på Afrikas Horn.
DR og TV 2 samler ind til Afrikas HornVi er jo et land, hvor staten fortsat tager sig af mange sociale ting. Oplever De stadig en forskel, når De tager ud i verden, på frivillige i Danmark og frivillige i andre lande?
»Den danske indstilling er ved at nærme sig meget udlandets, og sådan har det ikke været før. Det giver en glæde at kunne give en hånd til en organisation, som gør noget godt, og det er jo heldigvis ved at blive mere almindeligt. Hvis jeg tænker 30-40 år tilbage, så var det slet ikke, som det er i dag. Jeg synes, det har forandret sig meget. Virkelig«, siger prinsesse Benedikte, som, siden hun i 1963 fik sin første protektion, har rejst rige og resten af verden rundt for at skabe opmærksomhed om store og små sager.
Kongehuset kan gøre en forskel
Er det i Deres øjne en pligt, at medlemmerne af kongehuset stiller op som protektorer?
.»Pligt og pligt … Den er i hvert fald en glad pligt, vil jeg sige. Men det falder måske relativt naturligt at gøre det«.
Hvorfor er det i deres øjne vigtigt, at kongehuset involverer sig i frivilligt arbejde?
»Jeg tror, at vi kan være med til at give lidt opmærksomhed i befolkningen på nogle af disse ting. Og fordi vi er upolitiske, har vi jo muligheden for at hjælpe organisationerne ved at knytte nogle kontakter, fordi vi jo trods alt møder en masse forskellige mennesker. Skal vi kalde det lobbyarbejde. Det er sjovt at være med til at hjælpe ved at snakke med nogle mennesker og så sige: »Den og den organisation kunne godt bruge noget i hjælp af den og den art, var det ikke noget?« Og de fleste gange får jeg et ja. Og så er man jo glad. Så er missionen jo lykkes«.
»Vi skal ikke bare være kransekagefigurer«
Prinsesse Benediktes liste over protektioner og øvrige æreshverv er blandt de længste i kongehuset. I alt har 54 organisationer officiel opbakning fra dronningens fire år yngre søster, som ikke sjældent tager turen fra Berleburg i Tyskland, hvor hun og ægtemanden prins Richard bor, til Amalienborg, hvor prinsessen har en bolig, hun benytter, når hun besøger Danmark.
Tror De, det har nogen betydning for kongehusets opbakning og beståen, at medlemmerne er aktive som protektorer?
»Det tror jeg. Vi skal jo ikke bare sidde der og være kransekagefigurer, vel. Men tiden er også en anden. Går vi 50-60 år tilbage, var aktiviteten betydeligt mindre. I dag er den faktisk vældig høj. Henvendelserne fra for eksempel organisationer og kommuner er langt hyppigere end de har været«, siger Prinsesse Benedikte.
Kongehuset skal vedblive at være upolitisk
Nu nævnte De selv, at medlemmerne af kongehuset optræder upolitisk i offentligheden. Hvorfor er det afgørende?
»Jo, for disse organisationer er jo ikke politiske organisationer og skal heller ikke være det. Men det kommer jo meget an på, hvad det er. Så snart det tangerer noget som helst politisk, så skal vi absolut ikke ud at sige noget. Men derfor kan man jo godt udtrykke nogle tanker, som er almene. Tænk, på dronningens nytårstaler, som jo er fremragende«.
Er det der omkring, grænsen går, eller kan man gå videre?
»Nej, det synes jeg er meget godt. Og meget ofte i de senere år er hun jo netop kommet ind på noget af det med frivilligt arbejde, og at man skal huske at sige tak. Sådan små nyttige ting, som vi måske i vores fortravlede hverdag kommer til at glemme lidt«.
Råd til Mary og Marie: I skal lytte og passe på pressen
De to nytilkommende prinsesser i kongehuset, kronprinsesse Mary og prinsesse Marie, er indtil videre protektorer for henholdsvis 25 og seks organisationer, et støt voksende antal, som dog er stadig langt fra den nu 68-årige prinsesse Benediktes 43 protektioner.
Hvis De skal give et godt råd til næste generation i forhold til at være protektorer, hvad kunne det så være?
»Man skal jo hele tiden følge med tiden, og det gør man ved hele tiden at lytte til, hvad der sker ude omkring i samfundet og i de organisationer, vi er involverede i. Jeg tror, det er vigtigt fortsat at have den her gode og hyggelige - fordi danskerne er jo hyggelige - forbindelse med befolkningen; at den bliver ved med at være, som den er i dag – fordi danskerne er jo hyggelige«.
Hvad er den største udfordring i den forbindelse, tror De?
»Det er nok pressen. Der skal jo være et eller andet usynligt slør, plejer jeg plejer at sige. Men det kan bare ikke nytte noget, at pressen kommer så tæt på, at dette usynlige slør bliver brudt, for så mister man nemlig respekten. Der skal være en vis afstand - og det er nok det svære i dag, siger prinsesse Benedikte.
fortsæt med at læse
