Forsvarsekspert: Vi bruger ikke læren fra Afghanistan

AFGHANISTAN. Danmark har været en del af de internationale styrker i Afghanistan, hvis regering fra 2014 må til at klare sig uden militær støte fra Vesten.
AFGHANISTAN. Danmark har været en del af de internationale styrker i Afghanistan, hvis regering fra 2014 må til at klare sig uden militær støte fra Vesten.
Lyt til artiklen

Danmark har lært meget af krigen i Afghanistan. Men vi bruger det ikke.

Det vurderer professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitets center for militære studier på tiårsdagen for krigen i Afghanistan.

Et eksempel er danske kampflys deltagelse i angrebene mod mål i Libyen under oprøret mod Moamar Gaddafis diktatur.

»I Libyen har vi gladeligt kastet os ud i noget uden at kunne se, hvordan det ende«, forklarer Vedby Rasmussen.

LÆS MERE Afghanistan - krigen i tal

Han mener, at Danmark ellers har ændret kurs i opfattelsen af, hvad en militært indsats indebærer.

»Dansk forsvarspolitik er vokset med opgaven. Men vi har også været i livets hårde skole«, siger professoren.

Ville ramme terrorbevægelser
Da Danmark meldte sig som en del af den koalition, der gik ind i Afghanistan, var målet at standse terrororganisationerne Taleban og al-Qaeda.

»Vi har vundet den første krig i Afghanistan ved at drive dem på flugt«, mener Mikkel Vedby Rasmussen.

FOTOS

Halvvejs inde i krigen begyndte man fra koalitionens side at stræbe efter et nyt mål, nemlig at reformere det afghanske samfund, bygge pigeskoler og forberede demokrati.

»Det er et højt mål. Men de ressourcer, der blev sat af til det, gør, at det ikke kan vindes. Man har sat barren højt. Problemet er, at man ikke hæver indsatsen lige så meget som barren«, forklarer sikkerhedseksperten.

Den del af krigen har de vestlige lande efter hans vurdering ikke vundet.

Afghaner: Livet var mere trygt under Taleban

Det danske forsvar har brystet sig af sin indsats for at bringe det afghanske civilsamfund på fode, en præstation, danskerne selv mener, de klarer godt.

»Det at vi bilder os ind, at vi er gode til noget, står egentlig i vejen for at vi så lærer noget«, finder Vedby Rasmussen.

Vesten forbereder tilbagetrækningen

Nu står det klart, at de vestlige lande trækker sig ud af Afghanistan i 2014 efter over ti års indsats for at bringe landet på fode økonomisk og politisk.

»Det her er ikke Tyskland eller Japan efter Anden Verdenskrig, hvor det bare skulle lykkes. Vi kan leve med, at det ikke sker i Afghanistan. Derfor er det begrænset, hvad vi vil sætte af til det«, mener universitetsprofessoren.

LÆS MERE Pensioneret general: Afghanistan-krigen er kun halvt færdig

Konklusionen er, at nu har man brugt tilstrækkeligt mange milliarder og ofret tilstrækkeligt mange soldater på at bringe fred og fremgang til Afghanistan. Derfor skal landet snart klare sig selv. Og derfor trænes den afghanske hær og politiet nu, så det efterhånden kan overtage kontrollen over alle dele af landet.

»Det er en kombination af armvridning og: 'Nu er det nok'. Nu skal vi få regeringen til at gribe i egen barm og selv tage ansvar for landet. Og så smutter vi«, forklarer Mikkel Vedby Rasmussen.

FACEBOOK

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her