Ambulancen, som Casper ligger i, kører ned i kælderetagen på Rigshospitalet. Det er 27. juni 2007 og dagen, hvor den 20-årige unge mand er blevet overflyttet fra Hillerød Hospital for at få lavet flere undersøgelser af sit dårlige hjerte. Nede fra kælderen bliver han kørt med elevator op på intensivafdelingen på 14. etage og ind på en stue, hvor han får plads ved vinduet med udsigt over Fælledparken.
LÆS ARTIKEL Hjerteskanning ændrede Caspers liv for altid
Kort tid efter træder en læge ind i på tosengsstuen for at hilse på Casper og for at lægge et venekateter ind i hans hals i en blodåre, der går direkte ned til hjertet.
Ved at give Casper medicin gennem kateteret virker medicinen hurtigere.
»Det er ikke sikkert, at Casper overlever«
Imens – lidt over middag – er Caspers kæreste Josephine og hans mor blevet kaldt til samtale af en anden læge.
»Vær så god at sætte jer ned«, siger lægen, da de er kommet ind i et lillebitte rum med to små, blå sofaer og billeder af blomster på væggene. Lægen begynder at tale om Caspers hjertekamre, men Josephine lytter ikke rigtig efter. Hun venter bare på, at han når frem til en konklusion. Efter noget tid hører hun de ord, hun havde frygtet allermest. »Det her er meget alvorligt. I skal ikke sætte jeres forventninger for højt. Det er ikke sikkert, at Casper overlever«, siger lægen. Caspers kæreste hører hvert et ord, mens hun bare sidder og stirrer på lægen. Men det er, som om de ikke når helt ind til at starte med. Så kigger hun over på Caspers mor Trine og på tårerne, der løber ned ad hendes ansigt. Trine rækker ud efter Josephine og giver hende et kram. Josephine mærker en iskold bølge vælte ned over sig og bryder sammen i gråd. Casper ved ikke, at han er døende Uden at tale om det er de enige om, at Casper ikke skal have noget at vide. Det vil ikke hjælpe ham i kampen for at overleve. Især ikke på en dag, hvor han skal have sin studenterhue på, som Josephines mor – der også er kommet for at besøge Casper – har haft med fra gymnasiet. »Jeg må stramme op og lade være med at tude. Det er vigtigt for Casper, at vi hygger os nu«, tænker Josephine, mens hun tørrer øjnene med ærmerne på sin sort- og orange-stribede bluse. Så tager hun en dyb indånding, finder det store smil frem og skubber døren op ind til stuen, hvor Casper sidder i sengen. Frier på enestue På trods af den lammende besked den middag pakker Caspers mor Trine alligevel studenterhuen ud. Hun kigger stolt på sin søn, mens hun sætter huen på Caspers røde hår, siger tillykke og kysser ham på højre kind.
