Meritlærere får både arbejde og anerkendelse

De nye meritlærere er blevet en succes. I 2002 blev det muligt at læse til lærer på blot to år for at afhjælpe akut lærermangel. Og de 788 flyvefærdige lærere er kommet rigtig godt fra start. Det viser en ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut. 87 procent af de uddannede har fået arbejde, og både de meritstuderende, seminarierne og deres arbejdsgivere ude på skolerne er glade for de nye lærere. Har opfyldt et behov »Det viser jo, at meritlæreruddannelsen har opfyldt et stort behov, og det, at 87 procent har fået job, er vel det bedste bevis på, at den er levedygtig«, siger Niels-Georg Lundberg, formand for Seminariernes Rektorforening. De almindelige lærerstuderende på den fireårige læreruddannelse er dog uenige i evalueringen. De mener, at seminarierne spekulerer i at udbyde den toårige uddannelse for at få flere elever - og dermed penge gennem taxametertilskuddet, som netop belønner seminarierne efter, hvor mange de uddanner. »Meritlæreruddannelsen har været en af de uddannelser, seminarierne har kunnet tjene penge på, fordi de ikke skal have så meget undervisning. Den er blevet en handelsvare - der er efterhånden en uoverskuelig mængde af tilbud om at blive meritlærer. Den kan tages over nettet og på vidt forskellige måder på landets seminarier«, siger Jakob Andersen, formand for Lærerstuderendes Landskreds. Samme kvalitetskrav Han peger på, at de alle skal ud og undervise de samme elever, og at der derfor bør stilles de samme kvalitetskrav. De lærerstuderende ønsker derfor, at de meritstuderende skulle gå på den almindelige fireårige uddannelse og så få merit - rabat i uddannelsestiden - i forhold til, hvad de rent faktisk har med sig i bagagen af undervisningserfaring, universitetsstudier m.m. »Det er et problem, at der ikke er et kvalitetskrav til de meritstuderende. Rektorerne siger selv, at de ikke kan nægte nogen adgang«, siger Jakob Andersen. Han glæder sig dog over, at de nye meritlærere får et positivt skudsmål - men peger også på, at den høje ansættelsesgrad skyldes lærermangelen. Rektorerne afviser, at de spekulerer i elever. De peger på, at de selv har bedt om at få skærpet adgangskravene, men at problemet er marginalt. »Der er simpelthen ikke basis for de lærerstuderendes holdning. Kvalitetsvurderingen er jo simpelthen positiv hele vejen rundt - skolelederne kan jo både bruge dem og er glade for dem«, siger Niels-Georg Lundberg. Har betydet flere uddannede Han mener ikke, at man havde fået så mange meritstuderende, hvis de skulle gå på den almindelige uddannelse. I 2002 søgte 1.000 ind, i 2003 var det 2.000, og i år er det faldet til et ifølge formanden naturligt leje på 1.500 meritstuderende. »Selve tilstrømningen er et bevis på, at de kommer, fordi der er et specielt uddannelsestilbud til dem. De har jo alle en uddannelsesbaggrund i forvejen - så de ville aldrig komme i gang på den ordinære uddannelse«, siger Niels-Georg Lundberg. Evalueringen peger selv på, at man bør stramme optagelseskravene til meritlæreruddannelsen og skabe bedre sammenhæng mellem den praktiske og teoretiske del af uddannelsen.