Lyt til artiklen
Michael spænder nettet ud over bordtennisbordet, der er blevet klappet ud i fællesrummet.
Han stiller sig ved den ene ende af bordet, kaster bolden højt op i luften – næsten til loftet – følger den med øjnene, og da den er ud for battet, laver han et lille stamp i gulvet og snitter den hvide kugle af sted. Bolden springer langsomt hen over nettet, og da jeg prøver at returnere, havner den et helt andet sted. Langt væk fra bordet. Servet ud af en mand med Barcelonatrøje og et smil, der nu er så bredt og flabet, at det næsten ikke er til at holde ud.
