»Fordi vedkommende ikke kunne få kontanthjælp, så flytter man bare adresse, men bor stadig hjemme med sin familie, og får nu sin kontanthjælp. Det kan ikke være rigtigt, når mange ældre samt børn må undvære – har kommunen da ikke nogle folk, der kan få styr på dette«. Et anonymiseret eksempel blandt tusinder. Kommunerne modtager dem i bunker. Breve, mail og telefonopkald fra borgere, der mener at have spottet socialt bedrageri. »Her på kontoret er vi ret sikre på, at det handler om krisen. Folk er mindre tilbøjelige til at acceptere socialt bedrageri. når de selv har svært ved at få pengene til at slå til. Folk har fået nok af dem, der snyder«, siger Maria Drud, jurist i Svendborg Kommunes særlige kontrolgruppe, hvor tre ansatte bruger al deres arbejdstid på at finde og afdække socialt bedrageri. Og det er fast arbejde, viser Politikens rundspørge blandt landets 98 kommuner. 62 kommuner har svaret, og de fleste af dem afdækker formodet socialt bedrageri for større og større beløb. Og modtager flere og flere anmeldelser om socialt bedrageri både fra borgerne, fra andre myndigheder og forvaltninger – og fra kommunale institutioner som skoler og børnehaver.
LÆS OGSÅ Borgere står i kø for at anmelde socialt bedrageri til kommunen
»Hvis far og mor henter deres børn hånd i hånd nede i børnehaven, jamen, så er der jo ikke meget, der tyder på, at de er blevet skilt. Eller hvis farmand låner bøger på det lokale bibliotek, selv om han har oplyst, at han er flyttet til Sverige, jamen, så er det da også værd at tjekke«, siger Jette Lau, chef for borgerservice i Albertslund kommune.
»Vi bruger simpelthen en del af vores tid på at lære skoler, børnehaver og andre institutioner, hvordan de kan hjælpe med at spotte disse sager. For vi må jo ikke længere gå ud og overvåge borgerne, sådan som vi måtte tidligere, det gør selvfølgelig arbejdet vanskeligere«.
Jette Lau så gerne, at kommunerne får ret til i et vist omfang at overvåge borgerne. Også selv om det rejser et Vesterhav af etiske dilemmaer.
»Jeg har ikke ret meget medlidenhed med dem, der snyder. Prøv lige at se, hvor mange penge det handler om. Selv om vi arbejder hele tiden, er der ikke noget, der tyder på, at problemet bliver mindre. Det handler om, at det er de rigtige mennesker, der får ydelserne, for de har brug for dem«, siger Jette Lau og smider to taleeksempler på bordet for at understrege pointen.
Store penge at hente
De handler begge om fusk med folkeregisteradressen – en af de mest udbredte former for socialt bedrageri.
Her er fidusen i al sin enkelthed, at manden siger, at han er flyttet fra familien, for at konen kan hæve sociale ydelser.
Og det er der penge i: En enlig mor med to børn, der er på kontanthjælp, får i udgangspunktet 13.700 kroner om måneden i kontanthjælp. Men som enlig mor kan hun derudover helt skattefrit hæve godt 9.500 kroner om måneden i boligstøtte, friplads, børnetilskud og bidrag.
Næste eksempel er en enlig kvinde på dagpenge med to børn. Hendes dagpenge udgør cirka 17.000 kroner om måneden. Derudover kan hun hæve 8.500 kroner i tilskud og sociale ydelser hver måned skattefrit, hvis hun altså er enlig.
