Små gymnasier truet på livet af kommunalreform

I dag får mange gymnasieelever ikke drømmegymnasiet - men når kommunalreformen træder i kraft i 2007, er der frit valg. Fremover er det op til den enkelte gymnasierektor, hvor mange elever skolen vil optage, i modsætning til i dag, hvor et udvalg i amterne fordeler eleverne. Taxametersystem Samtidig overgår gymnasierne til selveje og taxameterstyring, så gymnasierne får penge per elev. Og så er det ifølge formand for gymnasierektorerne Peter Kuhlman en god forretning at tage så mange ind som muligt. »Vi har i år fået 500 ansøgere, men får kun plads til 350. Efter kommunalreformen kan man jo begynde at spekulere i at leje handelsskolens lokaler på den anden side af gaden og tage alle elever ind«, siger Peter Kuhlman, der er rektor på Frederiksborg Gymnasium. Bekymrede rektorer Den manglende overordnede fordeling af eleverne kommer sandsynligvis til at koste de små gymnasier rundt i landet livet. Det advarer en samlet opposition, Gymnasieskolernes Lærerforening og Rektorforeningen nu om. »Vi er bekymrede, fordi man overlader gymnasierne til de rene markedsmekanismer om at kæmpe om eleverne. Uden styring er der stor risiko for, at de store gymnasier kvæler de små«, siger uddannelsesordfører Pernille Blach Hansen (S). Små bliver tabere Allerede i dag har de mindre gymnasier i randområderne svært ved at få elever nok. Og de bliver yderligere tabere, når der bliver frit gymnasievalg, fordi de store gymnasier kan udbyde op mod 20 studieretninger, mens de små har 5-6, påpeger formanden for gymnasielærerne, Gorm Leschly: »Jo større skole, jo flere studieretninger. Derfor er det jo en selvforstærkende proces. Hver gang en skole skal afgive en elev, koster det den knap 100.000 kroner. Derfor gad jeg godt se den skoleleder, der ikke er tvunget til det af et fordelingsudvalg, der vil afgive for eksempel ti elever - det er jo en lille million kroner«. Afviser kritik Dansk Folkeparti støtter forslaget, og også regeringen afviser kritikken. »Denne konstruktion med selvejende institutioner, som har gået sin sejrsgang gennem hele den offentlige sektor og især undervisningssektoren, må betegnes som en succes«, sagde Bertel Haarder, da lovforslaget blev førstebehandlet tirsdag. Både gymnasielærerne og rektorerne samt S frygter, at færre vil få en studentereksamen, når de skal til at rejse langt for at gå i gymnasiet.