Der var engang et lille nøgent bøgetræ, ganske uden blade stod det der blandt langt større, nyudsprungne grønne bøgetræer. Men selv om det stod – og stadig står – tæt på digteren H.C. Andersens fødehjem i Odense, skal man ikke forvente en lykkelig eventyragtig slutning på den historie. Faktisk kan det snarere ende som i en gyser, ikke blot for det lille nøgne træ i Munkemose-parken ved Eventyrhaven, der vil blive fældet. Også de store bøge rundt om vil efter alt at dømme bukke under for den nye, aggressive træsygdom phythophthora, ligesom en stor del af de øvrige danske træarter er i fare.

LÆS OGSÅ Aggressiv sygdom truer skovene

Angriber flere arter
»Det handler simpelthen om de danske parkers og skoves overlevelse«, siger plantepatolog Kirsten Thinggaard, der har mere end 30 års erfaring med forskning i plantesygdomme.

Hun er nu pensioneret fra Danmarks Jordbrugsforskning, men stadig lige passioneret omkring phytophthora og kigger altid efter sygdommen, når hun er væk fra sin fynske hjemegn. Da hun tog en kaffepause i Sorø-skovene i sidste weekend, var der tegn på angreb på bøgetræet lige bag hende. De fleste alvorlige træsygdomme går kun på en enkelt art. Det er for eksempel tilfældet med de nok mest kendte: elmesyge, kastanjeminermøllet og den relativt nye asketoptørre. Men phytophthora går på stort set alle løvtræer og er også fundet på nåletræer. Desuden breder den sig lettere end langt de fleste andre træsygdomme. »Det er svært ikke at lyde dommedagsagtig, når man taler om phythophthora, og så har folk svært ved at kapere budskabet. Men det bliver de nødt til«, understreger Kirsten Thinggaard. Tjæreagtige plamager før døden Hun peger på et af de store bøgetræer ved siden af det lille nøgne. »For et utrænet øje kan det træ måske se forholdsvis sundt ud. Men prøv at se op i trækronen«. Bladene er langt mindre end de normale og lader meget mere lys slippe igennem, så man må misse med øjnene. »Og så bliver bladene langt hurtigere gule og efterårsagtige«, tilføjer hun og hiver nogle af sine egne fotos fra Munkemose-parken frem. På et af dem har et par bøge påfaldende gule blade i forhold til træerne omkring dem. På et andet har en ask sorte, nærmest tjæreagtige plamager tæt på rødderne. Det er sidste stadie, inden træerne dør. »Asken stod lige der«, siger Kirsten Thinggaard og peger på en tom plet i parken. Træet er nu fældet og fræset ud. Men problemet er ikke væk, for myndighederne har fundet parasitten i jorden her. »Og så er smitten der i op mod 20 år«, sukker Kirsten Thinggaard. Hun vurderer, at Odense inden for få år kommer til at fælde mange flere af træerne her i parken – for at undgå, at grene brækker af, eller at træerne vælter i en storm. Biologisk bulldozer Phytophthora betyder ’planteødelægger’ og er en slægt af forskellige parasitter, der er i familie med brunalger. Man har længe kendt til kartoffelskimlen Phytophthora infestans, men de seneste år har vi blandt andet også fået Phytophthora plurivora og cambivora, der begge angriber bøg, ask og ahorn. At planteødelæggeren breder sig, skyldes især, at den internationale handel med planter er vokset, og at klimaændringerne har gjort de danske vintre varmere – og somrene vådere. I Australien kalder man phytophthora for en ’biologisk bulldozer’, og mens Danmark slet ikke har nogen grupper, der forsker specifikt i sygdommen, bruger Finland, Norge og Sverige millioner på forskning i udbredelsen og bekæmpelsen af den samt rådgivning fra blandt andre den internationale ekspert, tyske Thomas Jung. Jung har foreslået, at man skulle sprøjte parkerne i Malmø med modgift i form af fosforgødning fra helikopter. I første omgang har myndighederne dog besluttet at gå knap så drastisk til værks: De vil udvælge de pæneste og vigtigste træer i parkerne og sprøjte stoffet direkte ind i stammerne. Det koster mere end 7.500 kroner per træ og kan ikke kurere sygdommen, kun forsinke den. Men det er nødvendigt, mener svenskerne, fordi man ellers får nærmest nøgne parker. Mutationer i Storbritannien