Jane Albrechtsen kan ikke helt forstå det endnu.
»Nu kan man komme på toilettet om natten uden at støde ind i alt muligt og uden at tænde lyset. Det har vi ikke prøvet før«. I mange år har 45-årige Jane været vant til, at når hun om natten forlod sin og moderen Annies fælles smalle seng omgivet af skraldedynger i op til to meters højde, skulle hun se sig for for ikke at jokke i gammel mad, colaflasker eller noget af alt det andet affald, der havde hobet sig op i de to kvinders fælles 2.-sals lejlighed gennem 13 år, hvor insekter, såvel kravlende som flyvende, havde kronede dage. Men i den nye lejlighed i naboblokken, som hun og Annie flyttede ind i med Hvidovre Kommunes hjælp for nogle uger siden, er det den absolut modsatte verden: I mor og datters soveværelse står nu to senge med glat og fint og velduftende sengetøj ved siden af hinanden, rummet er nærmest indrettet spartansk og enkelt, med fine og rene trægulve. »Nu diskuterer vi, hvordan musikreolen og fjernsynet skal stå i forhold til den nye grå sofa«, fortæller Annie, der sammen med sin datter i går lavede medisterpølse og stuvet hvidkål i det nye køkken.
