Overlæge: Nye sygeplejersker kan for lidt

Er videnskabsteori, sociologi og filosofi nødvendigt for at blive en god sygeplejerske? Giver det mening at studere store tænkere som Habermas og Foucault for at lægge et drop? Det synes man ikke på Bispebjerg Hospitals Afdeling M, en af landets største ortopædkirurgiske afdelinger med langt over 100 sygeplejersker ansat. Kan ikke skifte en bandage Her forlænger ledelsen år efter år introduktionskurset for nyuddannede sygeplejersker, fordi de ankommer uden at kunne ganske grundlæggende ting inden for sygeplejen. At skifte en bandage, for eksempel. At håndtere medicin. At vide, hvordan man behandler et brækket ben. Basale opgaver. »De nyuddannede sygeplejersker er ikke i stand til at løse de opgaver, man med rimelighed må kunne forvente. De er usikre, og de har ikke overblikket. Vi er nu nødt til at give dem et otte ugers introduktionskursus, og selv efter det mærker vi en betydelig usikkerhed«, siger ledende overlæge Benn Duus. Det kan godt tage et halvt til et helt år, før en nyuddannet sygeplejerske er kommet på omdrejningshøjde med sine mere garvede kolleger. Få kan ikke tage blodtryk »Det betyder, at den service, vi kan tilbyde, er mere begrænset. Det betyder også, at der er en reel risiko for, at de begår fejl, og det sker oftere nu end tidligere. Jeg er helt overbevist om, at et manglende overblik kan få alvorlige konsekvenser i forhold til patienterne. Det er derfor, jeg kalder det katastrofalt«, siger han. Hans kollega i ledelsen af afdelingen, ledende oversygeplejerske Kim Bo Christensen, er helt enig. »Det er et fåtal af de nye sygeplejersker, der kan lægge en forbinding. Det må vi oplære dem i. Nogle mangler også visse tekniske færdigheder så som at kunne tage et blodtryk - det er få, men vi oplever det«, siger han. Fokus er skiftet Problemet, som de to chefer ser det, er, at fokusset i sygeplejeuddannelsen er skiftet fra det praktisk orienterede til det teoretisk funderede. Ikke blot teorier om sygepleje, farmakologi og anatomi, men også sociologi, etik og moral, videnskabsteori og så videre. Som Politiken skrev søndag, undervises sygeplejestuderende blandt andet i meget krævende filosoffer og tænkere som Habermas og Giddens. »Jeg kender til et tilfælde, hvor en studerende troppede op med en kopi af et værk af Michel Foucault - tror jeg, det var - på originalsproget fransk! Og så foregår undervisningen ikke ved, at de får en universitetslærer, men en selvlært sygeplejelærer, der ikke nødvendigvis har den akademiske baggrund til at udlægge de store filosoffer. Det hænger ikke sammen«, siger Benn Duus. For boglig en uddannelse Sygeplejeuddannelsen er plaget af et meget stort frafald. Politiken kender til eksempler, hvor kun ti studerende ud af et hold på for eksempel 35 fuldførte. Rikke Kærgaard Sørensen er en af de nyuddannede fra et hold, hvor halvdelen faldt fra i løbet af det første halve år, »fordi det var så bogligt, at mange bliver forskrækkede«, siger hun. »Jeg kan knap nok huske alle de fag, vi havde, men der har været mange fag, hvor man tænkte 'hvad skal jeg nogensinde bruge det her til?'. Det er jo et fåtal af sygeplejersker, der læser videre og tager en universitetsuddannelse bagefter«. Ordentligt rustet Hun har nu arbejdet et halvt år på Roskilde Amtssygehus' tarmkirurgiske afdeling. »Jeg er begyndt på den afdeling, hvor jeg var i min praktik, så jeg kender arbejdsgangene og sygdommen. Hvis jeg var kommet ud et sted, hvor jeg ikke kendte sygdommen, havde jeg ikke følt mig ordentligt rustet«, siger hun. Hvor forholdet praktik-teori tidligere var 60-40, er det nu omtrent omvendt. Og praktikken er mindre praktisk i dag end i mesterlærens tid. Hvis en tredjesemesterstuderende er i praktik i tyve uger, har han eller hun regulært kun patientkontakt måske 11-13 uger, har Bispebjerg Hospital talt op. Sygeplejerådet har presset på for det boglige Meget af praktiktiden går med teori og undervisning på hospitalet, og læsepensum er ganske betragteligt. Oversygeplejerske Kim Bo Christensen mener, at det godt kan bunde i sygeplejerskernes mindreværdsfølelse: »Det er jo klart, at vi kan sidde og se på, hvordan lægerne fører sig frem med stor styrke grundet deres akademisering. Som gruppe ser vi sygeplejersker på lægernes muligheder med en vis misundelse og tænker 'det vil vi da også gerne have'«. Det er især Dansk Sygeplejeråd, der har presset på for at akademisere faget og gøre det til en forskningsuddannelse. Det lykkedes ikke i går at få en kommentar fra organisationen.