Cyklisten, bilisten og pendleren viser deres tur på arbejde

Lyt til artiklen

Trafikkøerne i omkring København vil blive dobbelt så lange i 2025 i forhold til i dag, hvis ikke der gøres noget. Regeringen har sagt nej til en betalingsring og i stedet nedsat en trængselskommission, der ventes at komme med sine bud på alternativer i denne uge. Politiken bad tre trafikanter om at skrive logbog om deres vej til arbejde i går morges.

S-togs-passager Jan Wammen:

7.00: Spiser yoghurt med mysli.

7.05: Afgang. Det regner ikke, men det er lidt køligt. Tager vinterjakken på. Henter cyklen og tager avisen i postkassen.

Bilist Dorothea Tofft-Kruse:

7.10: Min mand, vores to børn og jeg selv er alle oppe, og normalt ville jeg prøve at komme af sted før klokken 7.15. Så er der nemlig en chance for at nå ud inden den værste myldretidstrafik. Men i dag er vores yngste, Martha på 3, halvsløj og svær at få i gang, så jeg kan allerede nu se, at jeg ikke når af sted i tide, og så er der ingen grund til at stresse. Jeg kommer alligevel til at sidde i kø på vej til arbejde.

S-togs-passager Jan Wammen:

7.17: Parkerer cyklen på Greve Station. Husker på cykellås og cykelkæde. Jeg går op på perronen. Folk står og er lidt mutte. Der er mandag morgens stemning.

7.21: Toget kommer. Der er en køn kvinde, som står ved siden af mig, og vi smiler til hinanden, og jeg lader naturligvis hende komme først ind i toget. Jeg leder efter en plads. Alt er fyldt. Jeg går ned gennem toget. DSB mener, at der kan sidde tre på hver plads, men det er i hvert fald på ingen måde komfortabelt. Især ikke om efteråret med frakker osv. Jeg tænker over, at hvis DSB skal trække nye kunder til, burde de sørge for, at man kunne sidde ned og meget gerne have mulighed for at arbejde og læse avisen komfortabelt. Jeg finder et sæde i den store cykelvogn.

7.26: Billetkontrol. Jeg fumler efter mit månedskort, som jeg altid har med. Men der er alligevel altid den lille nervøsitet omkring, at man skulle have glemt det, eller at det er røget ud af pungen. Ishøj. En cyklist kommer ind. En sidemand og jeg må rejse os. Jeg går over i modsatte sideog sætter mig ned mellem to mænd. Vi sidder mast op af hinanden. Jeg finder et hjørne af et normalt sæde . Mange står op og prøver at holde balancen.

7.39: To personer forlader mit sæde, og jeg kan endelig side komfortabelt. Overfor sidder der en forkølet dame. Bare jeg ikke bliver smittet.

7.45: Hovedbanen. Mange står af og på.

7.49: Nørreport. 3G-mobilforbindelsen ryger. Mange står af og på.

7.53: Østerport. Det er træls, at de har indført alle de ekstra stop på linje E: Ishøj, Friheden, Ny Ellebjerg og Dybbølsbro. Det tager formentlig længere tid, end da linjen blev indført i 1980’erne. En times transport bare fra Greve. I bil kunne det gøres på ca. 45 minutter. Jeg har mulighed for parkering ved min arbejdsplads, så det er et alternativ.

8.05: Jeg når frem til mit arbejde efter en frisk gåtur langs det smukke Kastellet.

Bilist Dorothea Tofft-Kruse:

8.15: Afgang hjemmefra efter en lidt kaotisk morgen. Jeg tager Martha med i bilen og afleverer hende i børnehaven på Englandsvej meget tæt på, hvor vi bor. I dag ruller trafikken ganske fint på vej dertil – et sjældent syn.

Cyklist Erik Hjulmand:

8.25: Trækker cyklen gennem gården.

8.29: Når frem til Åboulevard, hvor endeløse rækker af biler venter. Da jeg nærmer mig Bülowsvej, hvor jeg skal svinge til venstre, konstaterer jeg, at signalet skifter til rødt, og det vil normalt betyde, at jeg så trækker cyklen tværs gennem fodgængerfeltet for at undgå at skulle holde to gange for rødt lys. Det opgiver jeg dog, eftersom der er så mange biler, der er kørt ind i krydset, at de blokerer for fodgængerovergangen, og så gider jeg ikke tage ’slagsmålet’, da de øjensynlig ikke har andet end deres egen fremkommelighed i tankerne og blikket.

Bilist Dorothea Tofft-Kruse:

8.30: Somme tider løber jeg fra børnehaven og ud til bilen for at nå ud på motorvejen, før alle de andre kommer. Men i dag er det alligevel for sent, så jeg går stille og roligt derud, tænder for P1 .

8.32: Jeg kører på motorvejen, hvilket til min overraskelse i dag kan lade sig gøre i et o.k. tempo – 80 kilometer i timen. Der er ingen kø ved tilkørslen til motorvejen og mod Sjællandsbroen. Her plejer jeg ellers at trille langsomt af sted. Måske er jeg i dag kommet tilstrækkelig sent ud ad døren til at slippe for det værste mylder. Jeg bemærker, at der er flere kilometer kø på den modsatte side.

8.38: Nu begynder køen! Ved sammenfletningen af Holbækmotorvejen og Motorring 3 er der, som næsten hver dag, kø. Jeg holder først helt stille og triller så fremad med 25 km/t.

Jeg er blevet så vant til det, at jeg ikke længere hidser mig op.

Tænker nærmere sådan lidt … årh, suk, nu igen. Lytter til analyse af det tyske valg i radioen.

Cyklist Erik Hjulmand:

8.39: Halvvejs oppe på cykelstien på Vesterfælledvej har forenden af et tonstungt lastvognstog placeret sig. Det behøvede ikke nødvendigvis at give problemer, men enhver ulovlig parkering på cykelstien er medvirkende til, at andre bilister potentielt kunne tænke: ’Så gør jeg det også’, og det er desværre i tiltagende.

8.41: Vigerslev Allé. Så er det endelig tid til at slappe lidt af, for nu kommer der en strækning på en kilometers penge uden én eneste sidevej.

8.45: 20 minutters cykeltur får sin ende i cykelskuret ved mit arbejde.

Bilist Dorothea Tofft-Kruse:

8.45: Det løsner lidt op, og jeg kan køre stærkt igen. Dejligt. Måske når jeg alligevel morgenmødet om fem minutter.

8.48: Kort før min afkørsel til Jyllingevej er der kø igen. Morgenmødet må jeg droppe – igen i dag.

8.51: Jeg kører fra motorvejen og kan se, at køen på motorvejen fortsætter mange flere kilometer endnu. Jeg kan ikke se, hvor den ender. Lucky me.

8.56: Jeg er fremme, finder en p-plads og sidder på min pind præcis kl. 9. Det tog 45 minutter, inklusive aflevering af barn. En fin tid. Og halvt så lang tid, som det ville tage med det offentlige.

Kristine Korsgaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her