Der er bred politisk enighed om, at straf er et godt redskab til bekæmpelse af kriminalitet.
Faktisk er det kun Enhedslisten, der herhjemme kritiserer, at landets domstole sidste år satte danmarksrekord i straf og idømte landets kriminelle det højeste antal måneder bag tremmer nogensinde.
Ellers bakker partier fra begge sider af folketingssalen justitsminister Karen Hækkerup (S) op i, at strafferammerne herhjemme ligger på et »meget godt niveau«, efter at nye tal fra Kriminalforsorgen i dag viser, at sidste års lovovertrædelser blev dømt til 6.105 i fængsel.
LÆS MERE Karen Hækkerup: Der er ikke noget alternativ til hårde straffe
SF's retsordfører Karina Lorentzen erkender, at »fængsel ikke er den perfekte løsning på kriminalitetsproblemet«.
Men det politiske klima herhjemme er ikke til straflempelser. Og det er sådan set meget godt, mener hun.
»Jeg tror ikke, der er en realistisk mulighed for, at vi begynder at skære ned på straffene igen. Det anser jeg ikke for politisk gangbart«, siger Karina Lorentzen og fortsætter:
»Jeg er selv nået dertil, hvor jeg anerkender, at vi nok ikke har andre midler end straf, når det handler om bandekriminalitet. Der skal vi straffe markant og konsekvent. Og når det handler om økonomisk kriminalitet, er det så koldt og kynisk kalkuleret, at jeg ikke har noget imod at slå ned med bøllekølle«, siger hun.
»Men man kan ikke skille tingene ad, og vi skal fortsat gøre meget omkring resocialisering. De bløde initiativer er vi meget begejstrede for. Men vi har udnyttet mange af mulighederne for alternativer til straf. Vi har udvidet mulighederne for samfundstjeneste og fodlænke, og faktisk beder folk nu i stigende grad om at komme i fængsel frem for i fodlænke«, siger Karina Lorentzen.
V: Vi har milde fængselsstraffe i Danmark
Tallene fra Kriminalforsorgen viser, at kriminelle I 2013 blev idømt knap 2.700 måneders - 225 år - ekstra straf i forhold til året før. Og den udvikling glæder Venstres retsordfører, der kalder strafrekorden en konsekvens af VK-regeringens retspolitik i 00'erne.
»Vi satte straffen op for en række meget alvorlige lovovertrædelser. Det gjorde vi, fordi en række af de rockere og bandemedlemmer, der sidder i fængslerne er gengangere, der ikke har noget ønske om at blive resocialiseret. For den gruppe er den bedste løsning af bure dem inde i længere tid«, siger Karsten Lauritzen.
»Når vaneforbrydere sidder i fængsel, begår de ikke ny kriminalitet. Så på den måde virker straf. Vi har nogle ganske milde fængselsstraffe i forhold til en række af vores europæiske naboer. Så jeg synes ikke, strafmassen er et problem«, siger han.
Danmarksrekord i straf: Kriminelle fik 6.105 års fængsel sidste årHan peger på, at korte fængselsstraffe herhjemme tiltrækker udenlandske kriminelle, der kommer hertil for eksempelvis at begå indbrud, fordi de ved, straffen ikke er særlig hård.
»Derfor forsøgte vi at gøre noget ved de meget milde fængselsstraffe, vi har i Danmark, og som gør, at udenlandske kriminelle kommer til Danmark for at begå kriminalitet og står for en større og større andel af kriminaliteten herhjemme«.
Konservativ glæde over, at S straffer hårdt
De konservatives retsordfører, Tom Behnke, glæder sig over, at den røde regering ikke har slækket på retspolitikken, efter de overtog regeringsmagten.
»Det viser bare, at der er bred enighed om, at straffen skal stå mål med forbrydelsen i dansk politik. Men jeg er glad for, at Socialdemokraterne har kunne holde fast i den hårde kurs, selvom de har de radikale med i regeringen«, siger han.
Tom Behnke afviser, at der herhjemme bliver straffet for hårdt. Han fastholder, at straf har en præventiv effekt over for unge.
En rapport fra Justitsministeriet viste i sidste uge, at ungdomskriminaliteten er faldet for syvende år i træk, så antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-årige næsten er halveret fra 2006 til 2013. Men de skærpede straffe afskrækker ikke rockere og bandekriminelle, erkender han.
»De der desperadoer, der er ligeglade med love, regler og nærmest også med sig selv har vi ikke formået at afskrække. Og det er dem, der er med til at trække statistikken voldsomt op«, siger Tom Behnke og fortsætter:
»Jeg tror ikke, der er nogen, der har planer om at sætte straffene ned, når det handler om personfarlig kriminalitet«.
EL: Hul i hovedet at smide alle pengene efter strafskærpelser
Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper kalder stigningen markant og kritiserer den danske retspolitik og måden, man straffer på herhjemme.
»Det sker ofte med den ene hånd på ryggen og bind for øjnene, hvor man kun fokuserer på én ting og ser bort fra det samlede billede og resocialiseringen. Fængsler fungerer som kriminalitetsskoler, hvor man ikke bliver mindre kriminel. Tværtimod. Når man har et sigte om færre ofre i fremtiden, er det hul i hovedet at smide alle pengene efter strafskærpelser. Især når vi ved, det ikke virker«, siger hun.
Enhedslisten vil have, at man med 2013-strafrekorden i baghovedet kigger på strafniveauerne på tværs af straffeloven og »udradere« nogle af de »mystiske« strafskærpelser.
LÆS OGSÅ Drabsdømt om strafrekord: »Resocialisering sker slet ikke i fængslerne«
Og så skal politikerne have mod og hjerte til at prøve nye strafformer af - også hvis det betyder, at førstegangskriminelle ikke nødvendigvis skal i fængsel, siger hun.
»Det kræver, at politikerne skal turde lade være med at råbe højere straffe, hver gang der er en uhyggelig enkeltsag. Vi skal turde sige, højere straffe ikke altid er vejen frem, hvis man skal have mindre kriminalitet«, siger Enhedslistens retsordfører.
fortsæt med at læse
