Politikerne har truffet en kollektiv beslutning om, at det hjælper at tisse i bukserne i frostvejr, når man skal holde varmen.
Sådan betegner en nuværende langtidsindsat, der er dømt for drab, den måde, både regeringen og oppositionen herhjemme behandler kriminelle i forsøget på at leve op til skåltalernes løfter om resocialisering.
Vedkommende, der ønsker at være anonym af hensyn til sine fremtidige chancer for prøveløsladelse og udgang fra det lukkede fængsel på Sjælland, hvor han sidder, siger, at årtiers strafskærpelser kun er politikernes forsøg på at tilfredsstille befolkningens ønske om hævn over de kriminelle.
I det følgende interview langer han hårdt ud efter den indsats, der bliver gjort i danske fængsler for at få de kriminelle ud af deres løbebane, efter at nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at der i 2013 blev sat danmarksrekord i straf - domstolene idømte i alt 73.266 måneders fængsel til landets kriminelle.
LÆS OGSÅ Danmarksrekord i straf: Kriminelle fik 6.105 års fængsel sidste år
Han fortæller om en hverdag, hvor indsatte er opgivet og overladt totalt til sig selv og fængslets kriminelle subkultur, uden at systemet gør noget for at resocialisere dem.
»Det resocialiserende arbejde eksisterer ikke i fængslerne. Det vil være århundredets underdrivelse at kalde det op ad bakke. Vi ser tilløb til tiltag fra tid til anden, men de viser sig altid halvhjertede. I hvert fald i de lukkede fængsler. Ingen tror længere på det. Ikke udover de ansvarlige ledere, der stadig kan kalde det at grave et hul og fylde det op igen for et resocialiserende projekt og en opfyldelse af arbejdspligten«, siger han.
Politikerne har accepteret, at kriminalitet aldrig går væk
Hvad tænker du om, at strafmassen aldrig har været højere?
»Det viser, at det stadig er muligt at profilere sig politisk ved nytteløse stramninger. Det politiske tryk på politi og domstole har aldrig været højere og strafskærpelserne går kun ud på, at politikerne prøver at tilfredsstille en følelse og et ønske om hævn i befolkningen. Når strafferammen skal besluttes, er det ok at tage hensyn til retshåndhævelsen, men man må aldrig straffe på baggrund af en 'følelse'. Og det er det, politikerne gør«.
Hvad mener du, det siger om måden, man betragter kriminalitet på i Danmark, at strafmassen igen slår rekord?
»Det fortæller mig, at den politiske indstilling er, at kriminalitet er kommet for at blive. Beslutningstagerne mener, at det at tisse i bukserne i frostvejr er en brugbar løsning for at holde varmen. Jeg mindes ikke at have mødt en eneste menig ansat de seneste år, der anser sit arbejde for meningsfyldt ud fra et samfundsperspektiv. Nogle har ligefrem kaldt det, der sker i fængslerne, at holde samfundet for nar«.
Hvordan oplever du arbejdet med resocialisering i danske fængsler?
»Der er personale, der virkelig brænder for deres arbejde, men som bliver kvalt i en masse ligegyldigheder. Arbejdsbetingelserne er ikke lette i et system, hvor der officielt tales om, at mennesket skal være i centrum, men hvor succeskriteriet bare er sorte tal på bundlinjen. Spørg en tilfældig fængselsbetjent i hvor høj grad, vedkommende kan genkende Kriminalforsorgens principprogram som noget fra virkelighedens verden. De vil skraldgrine og fnyse hovedrystende. Ude i fængslerne ser virkeligheden helt anderledes ud«.
Afsoningen er meningsløs
Hvordan har din egen afsoning været i forhold til at forberede dig på et liv uden kriminalitet, når du kommer ud?
»Jeg har været fuldstændigt overladt til mig selv. Til min store overraskelse er der aldrig blevet stillet krav til mig under min afsoning. Jeg var overbevist om, at der ville være planlagt et detaljeret soningsforløb, så snart jeg trådte ind i fængslet. Men sådan gik det ikke. Jeg blev sluset ind af porten en stille mandag morgen, og få dage efter var jeg integreret i en subkultur, jeg egentlig ikke ønskede at være en del af. Resocialisering sker ikke i fængslerne«.
Karen Hækkerup forsvarer danmarksrekord i afsoning»Men jeg havde intet valg. Inde i fængslerne er de kriminelle overladt til sig selv og til selv at vælge, om man ønsker at reflektere over tingene eller fortsætte i samme spor. Rigtig mange vælger det kriminelle valg. Selve afsoningen er jo alligevel meningsløs«.
Hvordan oplever du som indsat, at systemet bruger straf som redskab?
»Det er fuldstændigt meningsløst, sådan som man bruger det i dag. For at straf skal virke, bliver der nødt til at være en dybere mening med det. Både for offeret, den dømte og ikke mindst ud fra et samfundsperspektiv. Man kan ikke spærre et menneske inde, når det kun handler om opbevaring og stadig forvente resocialisering«.
Politikerne udnytte »skruppelløst« voldsomme enkeltsager
Men når man som kriminel har begået en forbrydelse, skal man vel have en straf?
»Det skal man i hvert fald. Og jeg kan tælle på én hånd de indsatte, jeg har mødt gennem årene, der ikke er enig i det. Men lad nu for pokker straffen give mening for alle berørte. Både for offeret, de pårørende, samfundet og vedkommende, der skal lære af sin handling«.
Forstår du, hvorfor strafmassen bliver ved med at stige?
»Jeg mindes ikke et eneste forslag eller en eneste debat, hvor et krav om længere straf har været sagligt debatteret og begrundet. Der er næsten hver eneste gang tale om en skruppelløs udnyttelse af enkeltsager, hvor følelser bliver bragt i spil. Jeg mener ikke, man må straffe ud fra følelser. Kun sund fornuft må være en faktor«.
Hvad er alternativet?
»En indførelse af det, man kan kalde 'den nødvendige straf', hvor man ikke dømmer hverken hårdere eller mildere end nødvendigt. Det er ud fra et samfundsperspektiv meningsløst at have et menneske anbragt i et fængsel i seks år, hvis tre havde været rigeligt. Lige så meningsløst er det, at løslade dybt kriminelle, bare fordi muligheden for prøveløsladelse foreligger. Jeg kan pege på flere indsatte tæt på mig, som man sagtens kunne lukke ud i dag. Men der er også dem, samfundet er bedst tjent med forbliver, hvor de er«.
LÆS OGSÅ Christiansborg omfavner strafrekord: Hammeren skal lamme de kriminelle
»Der er brug for politisk mod til at bruge de fornødne ressourcer på den dømte under den første afsoning i stedet for at skulle byde den samme mand eller kvinde velkommen i fængslerne igen og igen. En indsat i et lukket statsfængsel koster omkring 750.000 kroner om året. Det er da den mest meningsløse udgift. Det svarer til, at man betaler naboen for bare at holde den bidske hund låst inde en tid samtidig med, at man godt ved, den på et tidspunkt kommer ud og bider en i røven«.
fortsæt med at læse
