Aldrig før er kriminelle herhjemme blevet idømt så meget fængsel, som det skete sidste år.
Nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at danske domstole i 2013 idømte 73.266 måneders ubetinget fængselsstraf.
Det svarer til 6.105 års fængsel og er en stigning på fire procent i forhold til 2012.
Dermed fortsætter strafmassen med at stige under statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) regering efter et årti, hvor det samlede antal måneder, landets lovovertrædere hvert år skulle sidde indespærret, steg med 44 procent under VK-regeringen.
Kriminalpræventivt råd: Der er noget galt
Tallene er alt andet end rar læsning, mener formanden for Det Kriminalpræventive Råd, professor Linda Nielsen, der mener, at danmarksrekorden i straf tyder på, at der er noget, der ikke virker herhjemme.
»Det er ikke nogen rar rekord, fordi den er et udtryk for et samfund med store problemer med kriminalitet. Når så mange sidder fængslet i så lang tid, så tyder det på, at længere straffe ikke er det eneste svar, men i højere grad skal kombineres med forebyggelse, så der ikke er behov for så mange og lange straffe«, siger Linda Nielsen til Politiken.
Hun lægger ikke skjul på, at hun mener, kriminelle skal i fængsel for deres forbrydelser. Men hun påpeger, at der er brug for mere fokus på forebyggelse, end tilfældet er i dag.
»Der er virkelig behov for mere forebyggelse, hvis man vil gøre noget ved den rekord. Straf er nødvendigt, men længere straffe ikke det eneste svar. I forhold til valget mellem hårdere straffe og forebyggelse, mener jeg, at man snarere skal være smart on crime end tough on crime«.
Politikerne tror fejlagtigt, at befolkningen kræver strenge straffe
Ole Ingstrup var i 1990'erne chef for den canadiske kriminalforsorg i en periode, hvor det lykkedes at halvere antallet af indsatte, der efter endt afsoning begik ny kriminalitet.
Han er ikke overrasket over, at domstolene i Danmark gang på gang sætter rekord i strafudmåling. Det følger af den nærmest uafbrudte stigning i strafskærpelser, som danske politikere »bevidstløst« har indført i løbet af de sidste mere end ti år, siger han.
»Det går i den gale retning i Danmark. Der er andre og mere rationelle måder at bruge pengene på herhjemme«, siger Ole Ingstrup til Politiken.
Indsatte med psykiske lidelser fylder i arresthuseHan mener, at politikerne herhjemme forsøger at tækkes en folkestemning, de tror, kræver en hård linje over for de kriminelle. Derfor er der en uvilje mod at gentænke det kriminalpolitiske område, siger han.
»Jeg tror, politikerne tror, befolkningen ønsker længere straffe. Derfor vil politikerne for alt i verden ikke kunne kritiseres for at være bløde. Men undersøgelser viser, at når folk får mere at vide om de enkelte sager, så ønsker de i virkeligheden slet ikke strafskærpelser«, siger han.
Ole Ingstrup er i dag formand for den kriminalpolitiske tænketank Forsete og lægger ikke skjul på, at han mener, det langvarige danske politiske fokus på strengere straffe er skadeligt.
»Jeg mener, at en meget stor del af de korte fængselsstraffe - dem under fire måneder - burde erstattes af betingede behandlingsdomme. På den måde ville fangemængden reduceres i fængslerne. Og kriminaliteten ville ikke stige«, siger Ole Ingstrup.
Fængselsforbundet: Vi har ikke tid til resocialisering
Samtidig med stigningen i strafmassen er også belægningen i de danske fængsler og arresthuse steget sidste år.
Det sker, selvom politikerne har vedtaget, at belægningen skal reduceres til 94 procent i 2016.
Særligt de sjællandske arresthuse er hårdt pressede på kapaciteten, viser Kriminalforsorgens tal, og både strafrekorden og det høje belæg bekymrer formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye.
»Strafmassen er et udtryk for, at systemet er presset til bristepunktet. På den lange bane betyder det her, at det bliver væsentlig sværere at resocialisere fangerne. Samtidig med at vi er blevet færre betjente, har hver betjent også fået flere indsatte at passe på. Og det gør, at vi har væsentlig dårligere tid til at sikre, at de kriminelle ikke falder tilbage i kriminalitet, når de kommer ud. Vi er nødt til hele tiden at gå på kompromis«, siger han til Politiken.
Fængsler koster hver borger en krone per dagFængselsforbundet organiserer landets fængselsbetjente, og Kim Østerbye understreger, at det høje belæg i fængsler og arresthuse betyder, at sikkerheden er udfordret mere end nogensinde før i de her år.
»Jeg møder en vis opgivenhed blandt fængselsbetjentene. Hvis ikke vi har den fornødne tid til at arbejde med fangerne, får fangeverdenen lov til selv at styre for meget. Jo mere tid, fangerne får med sig selv, jo dårligere bliver resocialiseringen«.
Flere lange straffe glæder justitsministeren
Tallene fra Kriminalforsorgen viser samtidig, at den rekordhøje strafmasse skyldes flere lange straffe snarere end flere domme.
I 2013 var der således 620 færre domme end i 2012 - til gengæld var der markant flere domme, hvor kriminelle blev idømt fire år eller mere bag tremmer.
Og netop det faktum glæder justitsminister Karen Hækkerup (S).
»Der er sket det, at der er flere, der får længere straffe. Og jeg synes, det er fint, at de mennesker, der begår alvorlig kriminalitet mærker konsekvenserne. Vi ønsker, at der bliver givet markante straffe for alvorlig kriminalitet«, siger Karen Hækkerup til Politiken.
Justitsministeren fremhæver de rocker- og bandepakker, som regeringen har indført, og som betyder, at rocker- og banderelateret kriminalitet i dag straffes hårdere.
»Så kan vi altid derefter begynde at tale om, hvad vi kan gøre for at undgå, at folk falder tilbage i kriminalitet, og hvad vi skal gøre for at lave en fornuftig resocialisering. Men jeg har intet imod, at der er en regning, der skal betales, hvis man har begået alvorlig kriminalitet«, siger hun.
fortsæt med at læse
