Trods kritik fra både fængselsbetjente, eksperter og indsatte, der revser politikernes for entydige fokus på strenge straffe, ryster justitsministeren ikke på hånden.
Der er ikke noget alternativ til strenge straffe, når kriminaliteten er grov. Og derfor ligger straffene herhjemme på et »meget godt niveau«, siger Karen Hækkerup til Politiken.
Nye tal viser, at strafmassen - det antal måneder, domstolene idømmer i straf - aldrig nogensinde har været højere end tilfældet var i 2013, hvor landets kriminelle blev idømt 6.105 års fængselsstraf.
LÆS MERE Danmarksrekord i straf: Kriminelle fik 6.105 års fængsel sidste år
Og selvom Karen Hækkerup understreger, at der i et retssamfund også skal være fokus på resocialisering, så er det vigtigt, at kriminelle mærker konsekvenserne, når de begår alvorlig kriminalitet, mener hun.
»Jeg ved ikke, hvad alternativet til straf skulle være. Skulle vi bare sige til dem, der skyder i gaderne: 'øv, nu gjorde I det igen. Kan I så holde op'. Det tror jeg ikke virker. Så der er ikke nogen vej uden om, at der skal være alvorlige konsekvenser, når der bliver begået kriminalitet«, siger Karen Hækkerup til Politiken.
»Straffene ligger på et meget godt niveau«
Eksperter mener, at fængsler fungerer som universiteter, hvor mennesker bliver 'uddannet' til at begå mere kriminalitet. Hvorfor er strengere straffe alligevel den foretrukne løsning for danske politikerne?
»Jeg synes, man må sige, at strenge straffe er meget relativt. Hvis man kigger på, hvad man får for almindelige forbrydelser, så er jeg ikke sikker på, jeg vil sige, det er strenge straffe. Men jeg vil heller ikke sige, det er urimelige straffe. Jeg synes, straffene i dag ligger på et meget godt niveau«.
»Jeg synes, det er vigtigt at have fokus på, at der skal være færre ofre. Det mål kan man nå på mange forskellige måder. Primært handler det om, at vi laver en indsats over for de kriminelle, der går ud på at få dem resocialiseret, få dem i behandling og til at erkende, at deres opførsel ikke er hensigtsmæssig. Straf skal ikke stå alene, det er vi ikke blinde for, men straf er en del af et retssamfund, hvor resocialisering er det andet ben. Jeg synes, vi har fundet en fornuftig balance«.
Hækkerup: Eksperterne siger så meget forskelligt
Eksperterne siger jo, straf ikke virker i forhold til at nedbringe recidiven og sørge for, at de kriminelle ikke begår ny kriminalitet efter endt afsoning. Hvorfor lytter I ikke på dem?
»Jeg synes, der er eksperter, der siger mange forskellige ting. Det vigtige for mig er, at dem, der begår alvorlig kriminalitet, mærker konsekvenserne af det. Derfor er straffene blevet skærpet. Men vi har også et enormt fokus konfliktmægling, uddannelse, arbejde, behandling og fastholdelse af kontakt til det omkringliggende samfund. Vi skal bruge tiden fornuftigt, mens vi har fat i kraven på folk, der har begået noget ulovligt«.
GRAFIK
Grafik: Danmarksrekord i fængselsstrafEn indsat siger, at der ingen nævneværdig resocialisering foregår i danske fængsler, og at en kriminel subkultur, hvor målet slet ikke er resocialisering, hersker inden for murene. Hvad vil du gøre ved det?
»Vi har i hvert fald gjort meget mere for at forbedre resocialiseringen de senere år. Det gælder nye tilbud om uddannelse, hvor vi har givet tilbud om, at de indsatte kan deltage i AMU-kurser. Men hvis man spørger, om straf nytter, så ved jeg ikke, hvad alternativet skulle være. Skulle vi bare sige til dem, der skyder i gaderne: 'øv, nu gjorde I det igen. Kan I så holde op'. Det tror jeg ikke virker«.
Reorganisering skal sikre, vi ikke spilder tiden
Formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, hvis medlemmer må siges at stå i forreste geled i kampen for at resocialisere de kriminelle, siger, at de ikke kan udføre opgaven tilfredsstillende, når der bliver straffet så meget, og der er så mange i fængsel. Får det ikke dig til at overveje at bløde lidt op?
»Nej, det gør det ikke. Vi er ved at reorganisere Kriminalforsorgen, så vi i højere grad tænker på tværs af arresthuse, fængsler og pensioner og bruger erfaringer og handleplaner fra hinanden. På den måde spilder vi ikke tiden, som kunne være blevet brugt på resocialisering. Så den kritik, han lufter, er vi ved at gøre noget ved«.
Kurven for strafmassen har siden 2008 været stigende - med undtagelse af et lille afbræk i 2012. Der kommer hele tiden mere straf til. Synes du, det ser ud til, at det virker?
»Jeg har lige sendt en rapport ud, der viser, at ungdomskriminaliteten ikke har været lavere. Meget af det forebyggende arbejde virker, og tilgangen af nye kriminelle er sådan set fornuftig. Det tyder godt for fremtiden, at vi har den mest regelrette ungdom«.
»Vi skal selvfølgelig sørge for, at dem, der bliver tiltrukket af kriminalitet, bliver hentet tilbage på rette spor. Derfor har vi massive sociale indsatser der, hvor vi ved, at unge mennesker bliver interesseret i rocker- og bandemiljøet. Men jeg har også den opfattelse, at det er vigtigt, at hammeren falder, hvis man er med i eksempelvis rocker- eller bandemiljøet, så andre unge kan se, det ikke er sejt at være en del af«, siger Karen Hækkerup.
fortsæt med at læse
