Mohamad Jaafs kontrafej prydede hele forsiden af Ekstra Bladet en sommerdag sidste år.
Ved siden af ordet ’afsløring’ stod der med fede versaler: »Han er ikke i fare«. Den vurdering deler Mohamad Jaaf ikke. Hvis han skulle blive tvunget til at forlade Danmark til fordel for hjembyen Kirkuk i Nordirak, føler han sig overbevist om, at han meget vel kan ende som sin bror: som offer for koldblodige hævntogter i krigens efterspil. Det er den skæbne, som 70 andre afviste asylansøgere, der nu er tvangsudsendt fra Danmark til Irak, ifølge Mohamad Jaaf risikerer i hjemlandet. Derfor lever de under jorden dernede. Jaaf er på humanitært ophold Netop de 70 mennesker bliver Mohamad Jaaf nu – som den første og formentlig eneste ansatte i Politikens Irak Center – ansvarlig for at skaffe kontakt med. Og med kontakten følger til hver enkelt iraker 15.000 kroner, som avisens læsere har doneret. De i alt 1,5 millioner kroner skal bruges på den såkaldte plan B, efter at den nye udlændingelov har lukket for muligheden for at ansætte afviste asylansøgere i centret. Selv er 34-årige Mohamad Jaaf lige nu på humanitært ophold. For ham er deltidsansættelsen i Irak Center kulminationen på ni nedtrykkende år i Danmark – og på et tumultarisk liv i det hele taget. Har fået en deform tå af tortur Som 15-årig blev den sunnimuslimske kurder fængslet af Saddam Husseins frygtede regime. Da vi møder ham i hans spartansk indrettede lejlighed på Amager, peger han på sin deforme, mellemste tå, som er et resultat af den fysiske og psykiske tortur, som regimet angiveligt påtvang sine fanger.
