Maia Linnet er høj og slank. Hendes lyse hår vajer i vinden, så et par små, skinnende blomsterøreringe kommer frem, da hun åbner døren til cafeen, hvor jeg venter. Smilet er genert, håndtrykket fast, øjnene selvsikre.
»Hej, undskyld, jeg kommer for sent, min kæde faldt af cyklen, og jeg kunne ikke få den på igen«, siger hun.




























