Landskabet er fladt og ensartet. Markerne er firkantede og kun afgrænset af læhegn, der læner sig mod øst. Der er ingen tvivl: Vi er i Vestjylland.
Kort før målet skifter vejbelægningen fra asfalt til grus. Og pludselig skifter landskabet karakter. Forude ligger en gigantisk sø, og markerne afløses af enge. Da vi kommer tæt nok på, kan vi både se og høre de tusindvis af viber, som hviler roligt på engene.




























