Betjente må ty til Google Translate for at undgå slåskampe i fængslerne

Udlændinge. Mens de tilrejsende kriminelle i 2013 udgjorde 15 procent af alle indsatte herhjemme, er det tal steget til 17 procent 2014.
Udlændinge. Mens de tilrejsende kriminelle i 2013 udgjorde 15 procent af alle indsatte herhjemme, er det tal steget til 17 procent 2014.
Lyt til artiklen

Selvom det i årevis har været en politisk prioritet at sikre, at kriminelle udlændinge skal afsone i hjemlandet, bliver antallet af indsatte i de danske fængsler og arresthuse uden tilknytning til Danmark bare ved med at stige.

Det viser nye tal fra Kriminalforsorgen, som Fængselsforbundet i dag offentliggør.

Mens de tilrejsende kriminelle i 2013 udgjorde 15 procent af alle indsatte herhjemme, er det tal steget til 17 procent 2014. Det svarer til, at hver sjette fængselscelle er beboet af en udlænding, som hverken har dansk pas eller anden tilknytning til Danmark. Det er en tredobling på ti år.

Og den store koncentration af udlændinge bag tremmer gør, at de danske fængselsbetjente nu må ty til Google Translate som et vigtigt arbejdsredskab.

»Vi er nødt til at kommunikere med enten tegnsprog eller Google Translate og nogle gange trække på en anden indsat, der trods alt kan et gebrokkent engelsk«, siger Allan Kjær om situationen.

Han er tillidsrepræsentant for fængselsbetjentene i arresthusene i Syd- og Sønderjylland og på Fyn. I perioder er op mod 80-90 procent af de indsatte i især arresthusene tæt på grænsen til Tyskland udlændinge, siger han. Og de udenlandske kriminelle taler så dårligt engelsk, at det går ud over sikkerheden.

»Rigtig mange af dem er østeuropæere, og vi er for ofte i tvivl om, hvor meget de forstår. Det gør, at vi er i tvivl om, hvor vi har dem henne. Det er et problem, både i forhold til undvigelser og til de ansattes sikkerhed«, siger han.

Bivirkningen af globaliseringen

Flere andre ansatte i de danske arresthuse fortæller samstemmende til Politiken, at Google Translate er et nødvendigt arbejdsredskab for at få hverdagen inden for murene til at fungere.

I Københavns Fængsler, der er landets største arresthus, var 40 procent af alle indsatte sidste år udlændinge. For 10 år siden udgjorde udlændinge kun 12 procent af de indsatte.

Udviste begår ny kriminalitet i Danmark

Og sprogproblemerne er ifølge fællestillidsrepræsentant i Københavns Fængsler, David Jensen, skyld i både verbale konflikter og deciderede slåskampe, som en ordentlig kommunikation kunne have afværget.

»Udlændingene opfører sig på en anden måde og har en anden indgang til fængselslivet. De kommer fra et fængselssystem med kæft, trit og retning, og det finder de hurtigt ud af, det ikke er her. Så for dem er det ikke en straf at sidde i et dansk fængsel. Tværtimod faktisk. De opfatter det som en slags hotelophold, hvorfra de kan sende penge hjem til familien«, siger han og peger på, at især rumænere er en stor kilde til problemer.

»Det er en kedelig bivirkning af globaliseringen. Det er jo nemt at komme til Danmark og begå kriminalitet. Bare en tur med Ryan Air, så er man i tyveri-heaven. Det kan også være prostituerede, som bliver sendt herop for at tjene penge«, siger tillidsrepræsentanten for fængselsbetjentene i arresthusene Midt- og Nordjylland, Robert Demény, til Fængselsforbundets medlemsblad, Fængselsfunktionæren.

Københavns Fængsler: Opret særlige afdelinger til udenlandske kriminelle

Stigningen i antallet af udlændinge i danske fængsler skyldes især, at antallet af etniske danskere bag tremmer er faldet sammen med det generelle belæg.

I 2013 afsagde landets domstole fængselsdomme, som sammenlagt løb op i 73.306 måneder. Sidste år var strafmassen faldet til 66.247, og faldet ser ud til at fortsætte, viste nye tal fra Fængselsforbundet forleden.

I 2015's første kvartal var den gennemsnitlige belægningsprocent i fængsler og arresthuse 92,1 - det er 5 procentpoint lavere end for to år siden.

DEBAT

Kriminelle udlændinge skal afsone deres straf i hjemlandet

Og ifølge David Jensen fra Københavns Fængsler tager de østeuropæiske indsatte så meget tid, at personalet ikke har tid til det resocialiserende arbejde med de indsatte, som efter afsoningen skal ud i det danske samfund igen.

»Man kunne placere de østeuropæiske kriminelle på nogle specielle afdelinger, hvor de ikke bliver tilbudt resocialiserende forløb. Der er alligevel ingen idé i det, når de ikke skal ud i det danske samfund igen bagefter. Det ville give os mere tid til de indsatte, som skal ud i samfundet, når de er færdige med at afsone«, siger David Jensen.

DF: Et godt signal

Og det forslag er Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, med på.

»Indtil det kan lade sig gøre at sende de udenlandske kriminelle hjem til afsoning, så bakker vi op om at lave særlige afdelinger eller fængsler til de udenlandske indsatte kan være. Det ville sende et signal om, at de skulle hjem, og gøre det muligt at koncentrere den resocialiserende indsats på de danske indsatte«, siger han.

PETER SKAARUP

Problemet med kriminelle rumænere er eksploderet

For nylig foreslog Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, i Jyllands-Posten, at Danmark bør bruge 20 millioner kroner på at bygge fængselsceller i lande som Rumænien og Polen, så kriminelle kan sendes til hjemlande i stedet for at afsone i Danmark.

Men den idé bakker Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, ikke op om.

»Det er rigtigt, at løsningen er flere hjemsendelser, men danske skatteydere skal ikke betale for udenlandske afsonere og derfor heller ikke for opbygning af fængsler i andre lande«, siger hun til Fængselsfunktionæren.

Hvor kommer de udenlandske indsatte fra?

På kortet herunder kan du se, hvor de indsatte i de danske fængsler og arresthuse kom fra i 2014.

I den statistik, der ligger til grund for kortet, er medregnet både udenlandske statsborgere og udlændinge. Kriminalforsorgen skelner mellem de to begreber; Udenlandske statsborgere har ikke dansk pas, men til gengæld har de dansk cpr-nummer og bopæl. Udlændinge hverken dansk pas eller tilknytning til Danmark.

Jakob Stig Jørgensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her