Risikoen for, at Danmark bliver ramt af et terrorangreb med dødelige bakterier eller andre biologiske våben, er minimal, siger eksperter. Alligevel har borgerne siden efteråret 2001 betalt for et Center for Biosikring og -Beredskab med godt 20 ansatte og et døgnbemandet hold til at rykke ud i tilfælde af bakteriologiske angreb. Årsberetningerne fra centeret genoptrykkes nærmest ordret fra år til år, og hver gang lyder konklusionen: »I ingen tilfælde var der tale om fund af farligt biologisk materiale«. I den nyeste rapport har forfatteren glemt at opdatere indholdsfortegnelsen, så et af kapitlerne stadig hedder ’Aktiviteter i 2009’. Nu kritiserer professor og overlæge på Rigshospitalets Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Niels Høiby beredskabet for at være overflødigt. »Indsatsen er skudt langt over målet«, siger han. Den svarer til at gøre det lovpligtigt at gå med hjelm på grund af risikoen for flyvende tagsten. »Risikoen for et angreb, hvor nogen for eksempel sætter sig op i et fly og spreder lungepest eller miltbrand ud fra luften er meget beskeden«, siger Høiby. 11. september startede en lavine Centeret blev efter længere tids forberedelse oprettet i ugerne efter terrorangrebet i New York 11. september 2001, og midt i den panik, der bredte sig, da USA oplevede en række tilfælde af breve med miltbrand.
Det var en tid, hvor det militære overskudslager Army-varer i Assens solgte hidtil usete mængder af gasmasker og beskyttelsesdragter. Hvor folkeskoler søgte råd om, hvordan man agerer i tilfælde af gift i drikkevandet. Og hvor danskerne pressede på for at få vacciner mod kopper, kolera og ebola. I de første tre måneder fik Center for Bioberedskab tusind henvendelser om mistanke om miltbrand og andre giftigheder, men i dag er antallet ifølge centerchefen nede på en snes – falske – alarmer. Alligevel fastholder centerchef og overlæge John-Erik Stig Hansen, at beredskabet er relevant. »For det første er de tyve alarmer en lille del af vores virksomhed, og for det andet er de jo ikke falske til at starte med. Politiet kontakter os, fordi de mener, der er en reel trussel. Det er vores opgave at have en professionel organisation, som kan reagere hurtigt og genskabe roen og trygheden for borgerne«, siger han. Ingen åbenhed om pris og aktivitet Den mest markante ændring i årsberetningerne fra Center for Bioberedskab, er, at centeret i 2008 fik ansvaret for at sikre, at virksomheder i Danmark overholder internationale regler for opbevaring og håndtering af våbenegnet biologisk materiale. Med den nye opgave fulgte også et nyt navn, Center for Biosikring og -Beredskab, og en ekstrabevilling fra staten. Niels Høiby mener, at de mange regler gør hans daglige arbejde unødigt vanskeligt og bureaukratisk. »Vi har en lang liste over bakterier, som vi ikke umiddelbart kan arbejde med på grund af strenge sikkerhedshensyn. Sidste år modtog vi for eksempel et lille barn med tyfus, der blev overflyttet fra et andet sygehus. Vi kunne ikke få prøverne med, fordi bakterien skulle transporteres under helt særlige forhold. Det gjorde behandlingen vanskeligere«, fortæller han. Måske problematisk Samtidig med den nye biosikringsopgave holdt centeret op med at skrive i årsrapporterne, hvor mange alarmer om farlige biologiske stoffer, det tager sig af hvert år. Og hvad afdelingen koster at drive.
