Det begyndte i Rom, og det begyndte godt.
Anders Fogh Rasmussen havde god grund til at være glad, da han ved halvsekstiden om aftenen satte sig til rette på sin vinduesplads i forsvarets Challengerfly for at flyve tilbage mod Værløse. Det var tirsdag 9. september.
Delegationen var i mere end én forstand helt oppe i skyerne. Dels over den lynsightseeing gennem Roms gader, som statsministerens kortege havde foretaget med hylende sirener. Dels over, at mødet med ministerpræsident Silvio Berlusconi var gået godt.
Men det bedste var hverken Colosseum, Berlusconi eller de italienske lækkerier, der blev serveret i den lille flyver. Det bedste var, at det lille hold centrale embedsmænd fra Stats- og Udenrigsministeriet, som omgav Fogh i flyveren, endelig havde fundet løsningen på et problem, der havde plaget statsministeren gennem flere måneder. De havde fundet en model, så Danmark på samme tid kan slippe af med det besværlige retlige forbehold og alligevel fastholde den stramme udlændingepolitik, der i 2001 var afgørende for Foghs valgsejr.
