Lyt til artiklen
Klokken var lidt over midnat, da Heidi Hjorth blev vækket af telefonen på natbordet. Stemmen i den anden ende var nattevagtens fra bostedet, hvor hendes søn, Zacharias, bor. Han var bekymret. Den 18-årige udviklingshæmmede dreng var ikke i sin seng. Uden at nogen havde bemærket det, havde han forladt bostedet og befandt sig nu et sted i Københavns juninat på egen hånd. Uheldigt, når man som Zacharias fungerer mentalt som en 10-årig.
Heidi Hjorth kørte straks af sted mod bostedet, hvor hun sammen med nattevagten ventede ængsteligt gennem de små timer, indtil politiet klokken 5.30 ringede på døren med hendes søn i armen.
