Danske regioner er blandt Europas stærkeste

Hvis du bor i Århus, Horsens eller Herning, er der grund til at se lidt lysere på fremtiden, end hvis du bor i Bruxelles, Dresden, det vestlige Grækenland eller det nordlige Ungarn. Det fremgår af en ny stor undersøgelse fra Berlins institut for befolkningsudvikling, der har målt 285 europæiske regioners evne til at ’overleve’ fremtidens demografiske udfordringer så som lavere fødselsrater og en aldrende befolkning. »Regionerne med flest point finder man i Nordeuropa, et område med høje fødselsrater, gode uddannelsesniveauer og imponerende beskæftigelse, også for ældre mennesker, og i Schweiz, hvor der kompenseres for den ikke så høje fødselsrate af en immigration af højt kvalificerede mennesker«, siger Reiner Klingholz, forsker og direktør for instituttet. Danmark er blevet inddelt i fem regioner, hvor Midtjylland klarer sig bedst som nr. 11 på listen. København følger efter på 14.-pladsen, Sjælland er nr. 18, det sydlige Danmark nr. 20 og Nordjylland nr. 25. Island ligger helt i top I toppen af rangordenen finder man Island foran Stockholm og Oslo. Selv om den islandske økonomi er faldet sammen på grund af finanskrisen, fastholder forskeren, at øen ikke dumper ret langt ned ad listen af den grund, fordi undersøgelsen er lavet ud fra 24 parametre, hvor »økonomi kun er en mindre del«. De europæiske regioners helt store problem er, at befolkningstallet vil skrumpe med 50 millioner mennesker – eller det, der svarer til Polens og Grækenlands samlede indbyggertal – frem til 2050. Det skyldes, at fødselsraterne i stort set alle lande er for lave til at opretholde det nuværende befolkningstal. Når europæernes levealder samtidig stiger, er vi på vej mod et kontinent med flere ældre end unge mennesker til at holde hjulene i gang. »Med en arbejdsstyrke, der hurtigt bliver mindre, og en produktivitet, der måske også falder, ødelægger det Europas konkurrencedygtighed i forhold til unge og voksende befolkninger på andre kontinenter«, siger Reiner Klingholz. Fødselsraterne er kollapset Danmark og de andre nordiske lande samt Frankrig får som de eneste ros i den sammenhæng, fordi der er lidt af et babyboom i gang. Forskerne mener, at det hænger sammen med, at man i dette »fertilitetsbælte« har skabt et arbejdsmarked, hvor det er let at kombinere familie- og arbejdsliv, samt at der er gode børnepasningsfaciliteter. Konklusionen er, at jo flere kvinder der er på arbejdsmarkedet, desto højere er fødselsraten. Dermed er der vendt op og ned på situationen i 1980’erne, hvor det især var de syd- og østeuropæiske lande – med mange hjemmegående husmødre – der leverede mange børn. »Der, hvor den katolske kirke har forsøgt at holde traditionelle familieværdier i live, er fødselsraterne kollapset«, siger Reiner Klingholz og sætter trumf på: »Det er en god nyhed, fordi det viser, at en konsistent og moderne familiepolitik kan have en virkning«. Immigration er vejen frem Den dårlige nyhed er, at det tager mange år at overbevise folk om, at en bestemt familiepolitik er god. I lande som Italien, Spanien og Polen har man endnu ikke indrettet samfundene, så der er plads til karriere og børn på samme tid. Den laveste fødselsrate står Polen for med kun 1,2 børn per kvinde, mens kvinder i det nordlige Finland topper med 2,21 børn. Danmark ligger på 1,83. Når europæerne ikke har lyst til at få så mange børn som tidligere, skal der noget andet til at opretholde levestandarden. Det gælder om at fastholde folk på arbejdsmarkedet så længe som muligt, hvilket Danmark også får ros for. Og så gælder det om at åbne for immigrationen. Hullet på 50 millioner færre europæere skal primært fyldes op med folk udefra, mener Rainer Münz, der leder forskningsafdelingen i den store tyske bank- og finansieringskoncern Erste Group. Og det er der god mulighed for, idet befolkningstallene i andre dele af verden ser ud til at eksplodere. I 2050 vil der alene være dobbelt så mange afrikanere som i dag. Bagmand er optimistisk Det bliver ikke lettere af, at EU’s 27 medlemslande i dag har 27 forskellige politikker på området. Og kun få fælles initiativer. Hvilket stadig gør det mere attraktivt for højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande at søge til USA eller Canada. Rainer Münz fremhæver Spanien, fordi landet i løbet af de seneste syv år har taget imod 5 millioner immigranter »Man kan ikke påstå, at det har ødelagt landet«, siger han. Selv om mange andre lande ikke har lyst til at åbne op for indvandringen, er manden bag undersøgelsen optimistisk. »Nogle lande er bedre forberedt end andre, men hvis vi lærer af hinanden, vil det gamle kontinent ikke bare kunne sætte tempoet i forhold til de demografiske udfordringer, men vil også blive en pioner i forhold til de problemer, som vil ramme resten af verden før eller senere«, siger Reiner Klingholz.