Kun få kvindelige forskere

Kvindekampen ser umiddelbart ud til at være gået fuldstændig hen over hovedet på de danske universiteter, som stadig er totalt domineret af mandlige forskere. På Københavns Universitet er udviklingen således næsten gået i stå. I perioden fra 1970 til 2001 er andelen af kvindelige forskere kun steget fra 18 til 22 procent, viser en ny rapport, som er den største samlede forskning i kønsfordelingen på landets 11 universiteter. 'Danske universiteter for dårlige »Danske universiteter er simpelt hen for dårlige til at få fat i kvinderne. Og det til trods for at der bliver flere og flere kvindelige studerende«, siger en af forfatterne bag rapporten, lektor Lis Højgaard fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. »Specielt når det gælder professoraterne, er det meget slemt. I 1997 var det kun 6,7 procent af professorerne, der var kvinder. Og det er ikke godt for forskningen. En masse kvindelige talenter går tabt, og jeg mener faktisk, at det er på tide, at universiteternes ledelser griber ind«, siger Lis Højgaard. Belønning afvises I Sverige og Norge har man indført direkte kønskvotering og har øremærket specielle professorater til kvinder. Det er blevet diskuteret at gøre det samme i Danmark, men tanken er hidtil blevet afvist, siger Lis Højgaard. »I stedet kunne man belønne de institutter, som ansætter flere kvinder, med en ekstra pose penge«, siger hun. Men den model afviser en af de kvinder, som selv er røget helt til tops i universitetshierarkiet. Eva Smidt blev i 1990 udnævnt til professor i procesret på Københavns Universitets juridiske fakultet: »Jeg ville nødig have en stilling enten på grund af kønskvotering, eller fordi mit institut havde fået en pose penge. Man ville da kunne sætte spørgsmålstegn ved min faglige dygtighed. Faktisk mener jeg, at man bare skal lade udviklingen følge naturens gang«, siger Eva Smidt. For kvinderne skal nok komme til fadet, mener den kvindelige professor. Hun peger på, at der allerede nu er en stor overvægt af kvinder blandt de studerende på hendes eget fakultet. Og så er det et rigtigt kvindejob at være forsker, siger Eva Smidt. »Man kan selv planlægge sin tid, og det er godt, når man er mor og skal passe forældremøder og en masse andet ved siden af«, siger hun. Manglende kvindelige ansøgere Men endnu ser det ikke ud, som om den besked er røget ind på lystavlen hos de unge kvindelige akademikere. De søger nemlig slet ikke stillingerne som adjunkter, lektorer og professorer. »Det tyder på, at kulturen på universiteterne afskrækker kvinderne«, siger Lis Højgaard. SF vil belønne universiteter Tal fra EU-kommissionen viser samtidig, at Danmark ligger på en kedelig ottende plads, når det gælder ansættelser af kvindelige forskere. Til gengæld ligger Sverige, Norge og Finland helt i top. Derfor støtter SF forslaget om, at institutter, som prioriterer kønspolitikken og ansætter flere kvindelige forskere, skal have en ekstra pose penge. »Vi tror ikke på kønskvotering. Men det er en god idé at give institutter flere penge, hvis de ansætter flere kvindelige forsker«, siger partiets forskningspolitiske ordfører, Morten Homann, som vil tage punktet op, når universiteternes udviklingskontrakter skal forhandles af Folketingets partier til næste år.