Politiet får det første ord i udleveringssagen

Justitsministeriet modtog torsdag de russiske myndigheders officielle begæring om at få udleveret tjetjeneren Akhmed Sakajev. Begæringen ventes sendt videre til politiet fredag, som derefter skal vurdere sagen og indstille til ministeriet, om han skal udleveres eller ej. »Nu skal vi have lejlighed til at se papirerne igennem. Jeg kan ikke udelukke, at vi vil bede russerne om yderligere oplysninger. Men vi vil formentlig i alle tilfælde sende begæringen videre til politiet fredag«, siger konsulent Mette Lyster Knudsen fra Justitsministeriets internationale kontor. Ministeriet behandler hvert år mange udleveringssager. Fremgangsmåden er fastlagt i den danske lov om udlevering af lovovertrædere. Den bestemmer, at Danmark kan udlevere udenlandske statsborgere til lande uden for EU, hvis der er tale om en lovovertrædelse, som efter dansk ret kan give over et års fængsel. Terrorpakken Både Danmark og Rusland har tiltrådt og godkendt en europæisk konvention om udlevering og dermed forpligtet sig til at udlevere eftersøgte forbrydere til hinanden, når en række nærmere betingelser er opfyldt. Den danske lov indeholder et forbud mod at udlevere personer, der risikerer dødsstraf. Der er heller ingen, som må udleveres, hvis de er i fare for at blive forfulgt af blandt andet politiske eller religiøse grunde, eller hvis de risikerer at blive underkastet tortur. Det er også forbudt at udlevere personer, som anklages for en politisk forbrydelse. Men forbudets rækkevidde er blevet indsnævret i kraft af den terrorpakke, som blev vedtaget i lyset af terrorhandlingerne mod World Trade Center i New York 11. september 2001. Kan kære afgørelsen Tidligere havde Danmark et forbehold overfor den internationale terrorisme- konvention, så danske myndigheder - under henvisning til at der var tale om politiske lovovertrædelser - kunne afslå at udlevere personer, der var eftersøgt for meget alvorlige terrorhandlinger som flykapring og bombning. Men det forbehold har Folketinget i år ophævet. De danske myndigheder skal nu gennemgå den udleveringsbegæring, som russerne har fremsendt. Den skal indeholde en arrestordre og en beskrivelse af de lovovertrædelser, han sigtes for sammen med en afskrift af de lovbestemmelser, sagen drejer sig om. Justitsministeriet sender alt materialet til politiet, der foretager den første vurdering af, om der er grundlag for udlevering. Politiet sender sin indstilling til statsadvokaten, der vedlægger sin vurdering og ekspederer sagen tilbage til ministeriet. Hvis ministeriets afgørelse går ud på, at Sakajev skal udleveres, kan han indbringe afgørelsen for domstolene. Hvis byrettens kendelse går ham imod, kan han kære til landsretten og i sidste ende søge tredje instans bevilling til også at få prøvet afgørelsen ved Højesteret. Domstolsbehandlingen skal ikke tage stilling til, om han er skyldig eller ej, påpeger vicestatsadvokat Poul Gade, der for Bagmandspolitiet førte sagen for at få udleveret Tvind-lederen Mogens Amdi Petersen fra USA. Næppe vidner »Det skal være sådan, at den danske dommer kan se - ikke om personen er skyldig - men om der er substans i sigtelsen. Det betyder ikke, at man i realiteten skal føre en mini-retssag. Men de, der vil have en person udleveret, skal fremlægge noget, som objektivt støtter mistanken«, siger vicestatsadvokaten om de generelle regler. Han mener ikke, den sigtede vil få adgang til at føre vidner for at bevise, at han ikke har gjort, hvad han sigtes for: »Hovedreglen er, at man ikke har adgang til at føre vidner. Jeg tror, en dansk domstol vil være meget varsom med at tillade en egentlig bevisførelse. Men den sigtede har adgang til at forklare sig«, siger Poul Gade.