KL: Forældrene skal stramme op på moralen

Forældre til de danske skolebørn skal stramme op på arbejdsmoralen. Ikke på forældrenes egne vegne, for når det gælder karrieren, er der ingen slendrian. Men når det kommer til børnenes skolegang, er der sket et normskred, vurderer Kommunernes Landsforening - skolernes ejerforening. Emnet 'Forældres ansvarlighed' er helt oppe på bestyrelsesniveau blandt borgmestrene i foreningen, og formanden for foreningens Børne- og Kulturudvalg, borgmester Bjørn Dahl, siger ligeud, at der er en tendens til, at moderne forældre tror, at forældreengagement kan klares »med gulerodskager og forældremøder«. Nyt engagement påkrævet »Men når vi i de her år forlanger, at skolerne bliver bedre, og eleverne lærer mere, så kræver det altså, at forældrene bakker op på en helt anden måde. Det handler om at hjælpe med lektierne og spørge: Hvad laver I for tiden, hvilken bog læser I, skal du ikke i gang med at lave den opgave? Men mange forældre lader til at have så travlt med at gøre karriere og tjene penge, at de billedlig talt tror, at de kan aflevere 7-årige Peter ved skoleporten for så at hente en Einstein 9 år senere«. Bjørn Dahl vil gerne have hul på en offentlig debat om forældres medansvar og om deres opbakning til lærerne, men sagen er ikke så enkel, viser også den tilgang, Kommunernes Landsforening selv har til problemet. Skolerne skal indrette sig efter udviklingen Ifølge chefen for uddannelsesafdelingen, kontorchef Jonatan Schloss, er det på den ene side sådan, at elever og forældre skal tage deres ansvar mere alvorligt. På den anden side kan forældrene også med rette forlange, at skolerne bliver bedre til at indrette sig efter det samfund, vi lever i. »Det her med at møde 8.15 hører faktisk industrisamfundet til, og vi kommer til at se en udvikling i retning af større fleksibilitet«, siger Jonatan Schloss. Medansvar til forældrene »På den anden side må forældrene påtage sig medansvaret for, at deres børn bliver undervist. Den her med, at et barn, der har holdt fri, bare selv kan læse det, som de andre lærte i skolen, den bygger jo på et forældet billede af traditionel lærerstyret katederundervisning. Men i dag er der ofte tale om gruppeundervisning, og barnet er måske væk netop den dag, hvor resten af gruppen venter på et oplæg fra vedkommende. Det kan være ødelæggende«, siger kontorchefen. Også Gymnasieskolernes Lærerforening oplever et skred i forældreholdningen inden for de seneste ti år - til skade for skolemiljøet og eleverne, siger formanden, Gorm Leschly: »Hvis børnene får lov at få fri efter forgodtbefindende, får de et falsk billede af de krav, de vil blive mødt med senere«, siger Gorm Leschly. Afviser behov for Tørnæs-kontrol Han afviser dog kraftigt, at problemet kan løses med stærkere kontrol og hårdere straffe, sådan som undervisningsministeren tirsdag lagde op til for gymnasierne. »For det første har rektorerne allerede nogle muligheder, som de ikke bruger. For det andet er vi ved at indføre en mere helhedsorienteret gymnasieskole, der skal selvstændiggøre børnene. Så når vi altså ikke langt med kæft, trit og retning«.