Landsdommeres indsats skal under lup

Arbejdsindsatsen hos landets godt hundrede landsdommere bliver nu set grundigt efter i sømmene. I løbet af i år vil Domstolsstyrelsen være klar med resultatet af en undersøgelse af, hvor effektivt Østre og Vestre Landsret arbejder. Kontrollen kan få store konsekvenser for de to landsretter, der er under hårdt pres for at leve op til målsætningen om hurtigere sagsbehandling, men som samtidig kan se frem til yderligere nedskæringer i personalet. »Det er vores forpligtelse, at pengene går derhen, hvor aktiviteterne er. Hvis den ene landsret viser sig at være mere produktiv end den anden, må vi snakke med de mindst produktive for at høre, hvorfor de ikke kan være lige så produktive som de andre«, siger Domstolsstyrelsens direktør, Bent Kleist Carlsen. 100 stillinger spares Styrelsen er i gang med en sparerunde, efter at domstolene sidste år blev pålagt at spare i alt 100 stillinger væk. Undersøgelsen af landsretternes effektivitet kommer i kølvandet på en lignende undersøgelse af byretterne og vil være med til at afgøre, hvor besparelserne skal placeres. Det er i første omgang Østre Landsret, der er i farezonen for at blive mødt med strengere krav til produktiviteten og samtidig risikerer at skulle skære i medarbejderstaben. Landsrettens embedsregnskab for 2001 viser, at en landsdommer i Vestre Landsret i gennemsnit ekspederede 26 procent flere straffe- eller civile sager og 73 procent flere kæresager end kollegerne i Østre Landsret. Tallene for sidste år er endnu ikke blevet offentliggjort, men forventes at bekræfte tendensen. Samtidig har Vestre Landsret haft større succes med at nedbringe sagsbehandlingstiden. »Det er helt rigtigt, at når man ser tallene, ser det ud som om de laver mere i Vestre. Det har vi også noteret os. Derfor er vi nu nødt til at finde ud af, om der er en reel forklaring. Og viser det sig, at der er en produktivitetsforskel, må man jo konstatere, at der er for mange dommere i Østre frem for Vestre«, siger Bent Kleist Carlsen. Sagernes længde En del af forklaringen kan være, at Østre Landsret har flere længerevarende sager end Vestre Landsret. I samarbejde med de to retspræsidenter arbejder Domstolsstyrelsen derfor på at måle produktiviteten på en ny måde, der tager højde for sagernes længde. Danske dommere er uafhængige og kan ikke fyres. Antallet af dommere ved de enkelte retter er fastlagt i retsplejeloven, så hvis en ret skal skæres ned, skal det ske ved en lovændring - og kan altså kun forekomme i forbindelse med dommeres naturlige afgang fra embedet. Derfor er det i første omgang kontorpersonale, der står for skud, når der skal spares penge. Men på lidt længere sigt er antallet af landsdommere også under pres. En reform af byretterne er på vej, og den ventes at føre til, at byretterne overtager et antal sager fra landsretterne. »Det gør, at man faktisk vil reducere antallet af landsdommerstillinger på sigt«, siger Bent Kleist Carlsen.