For et halvt år siden, fastslog en rapport, at kvinder i forsvaret ofte føler sig udsat for sex-chikane og krænkende adfærd. Dengang lovede forsvarets ledelse, at man ville gøre op med mandehørms-kulturen i forsvaret, men det er tilsyneladende blevet til snakken. Kvindestrip er populært For eksempel underholder soldaterne sig stadig med kvinde-strip, når de holder fest på kasernerne. Flere strippere bekræfter overfor DRs P3 Nyheder, at de ofte optræder på landets kaserner. Så sent som i sidste uge optrædte en stripper på Skive kaserne. »De elsker at holde fest. Hvis de skal af sted til et krigsramt sted, når de kommer hjem derfra, eller når de er færdige som værnepligtige, så hyrer de som regel en stripper«, siger stripperen Alice til P3 Nyheder. Vil ikke komme med forbud Forsvarskommandoen er ikke indstillet på, at forbyde soldaterne at arrangere stripshows på kasernerne, selvom der ikke er begejstring for stripshows. Generalmajor Jens E. Frandsen opfordrer i stedet de enkelte kaserner til at tage spørgsmålet op. »Jeg tror ikke på et generelt forbud. Men det er en god ide, at man lokalt sætter sig ned og drøfter, hvad kan vi acceptere og hvad vil vi acceptere«, siger han.
Striptease er udbredt i forsvaret
Lyt til artiklen