De døves verden: Tegnsprog hæmmer opererede børns tale

Døve og hørehæmmede børn, der gennemgår den store Cochlear Implant- (CI-) operation for at komme til at høre, lærer kun at tale godt, hvis de lever i et miljø, hvor der ikke tales tegnsprog. Det viser en opgørelse fra Gentofte Amtssygehus over 45 opererede børn. De børn, som udelukkende kommunikerer på dansk talesprog eller kombinerer det talte sprog med støttetegn, kan efter nogle år tale i lange sætninger og blive kategoriseret som 'næsten alderssvarende' i sproglig udvikling. De børn, som derimod holder sig til tegnsprog efter operationen, opnår kun evnen til at reagere på lyd og sige ord. Barnet skal lære at tale De kan ikke opbygge sikre sætninger. Derfor undrer det sygehusets audiologiske afdeling, at Døveforbundet i Politiken har slået til lyd for, at alle opererede børn skal bruge tegnsprog. »Målet med operationen, især på de små børn, er jo netop, at barnet skal lære at tale og forstå dansk tale«, forklarer Cecilia Fernandez Samar, leder af hørepædagogisk afsnit på Gentofte Amtssygehus, hvor man foretager forundersøgelser af børn og vejleder forældre før og efter CI-operationerne. »Vi ved, at det mål er muligt at nå, men det kræver, at barnet lever i et talemiljø, hvor man ikke bruger de døves tegnsprog, der er uden stemme. Barnet og omgivelserne skal i stedet bruge stemmen hele tiden, så barnet lærer at lytte og finder ud af, at der er en mening med lydene«. Landsforbund bekymret over udviklingen Formanden for Danske Døves Landsforbund, Knud Søndergaard, er helt uenig. »Jeg er bekymret over udviklingen«, siger Knud Søndergaard i en mail. »I 60'erne og 70'erne sagde man også, at nu var høreapparaterne så gode, at døve børn ikke længere behøvede tegnsprog og døveskoler. Man forsøgte at integrere en masse børn i folkeskolen, men mange kunne kun vanskeligt følge med, og oplevelsen har i flere tilfælde givet manglende selvtillid og varige ar på sjælen«. Hørelsen ikke altafgørende for velbefindende Døveforbundet mener, at det ikke er altafgørende for et barns velbefindende, om det kan høre eller ej: »Hørelsen kan ikke anvendes alene som målestok for barnets intelligens - endsige succes, velfærd og muligheder senere i livet. Sprog og kommunikation kan udtrykkes og foregå på mange forskellige måder, også på tegnsprog. Det største ansvar for forældre er ikke at forsøge at give det døve barn hørelse og talesproglig udvikling, men at sørge for barnets udvikling og velfærd«. 'Døve forældre ser vi aldrig' I Danmark har man CI-opereret børn siden 1993. Døvemiljøets modstand har betydet, at forældre til døve og hørehæmmede børn har holdt sig tilbage, men nu er udviklingen ved at vende, og så godt som alle hørende forældre vælger at lade deres børn operere, oplyser Cecilia Fernandez Samar. »Men døve forældre ser vi aldrig«, siger hun.