Færøsk landsstyre er snart på plads

En uge efter valget på Færøerne er tre partier tæt på at være enige om at danne et landsstyre, der bygger på et massivt flertal i Lagtinget. Socialdemokraternes formand, Jóannes Eidesgaard, oplyser, at hans eget parti siden lørdag har været i realitetsforhandlinger med de borgerlige partier Folkeflokken og Sambandspartiet om et fælles grundlag. De tre partier råder over 21 af Lagtingets 32 pladser. »Der er tradition for, at det tager mange uger at danne et nyt landsstyre, men den prøver vi at bryde. Som stemningen er, burde det kunne lade sig gøre«, siger Eidesgaard, der er det mest oplagte bud på en ny lagmand (statsminister). Et af de vigtigste punkter for enhver færøsk regering er forholdet til Danmark, og her er de tre partier stort set enige om en fælles kurs. Kompromiset går ud på at fortsætte processen, hvor Færøerne trinvis overtager sagsområder fra Danmark. En ny lov skal gøre klart, hvilke områder der ubetinget hører under rigsfællesskabet. Alle andre områder skal i princippet overtages af Landsstyret i det tempo, den færøske økonomi kan magte det. Valgvinder taber Dermed bevæger både Socialdemokratiet og Sambandspartiet sig markant længere i retning af selvstyre end tidligere. Til gengæld vil aftalen i realiteten skyde enhver snak om færøsk løsrivelse mange år ud i fremtiden. Hvis de tre partier finder sammen, vil løsrivelsespartiet Republikanerne være sat helt uden for indflydelse, selv om partiet er det største i Lagtinget med otte mandater. Derfor undrer Republikanernes formand, Høgni Hoydal, sig også. »Vælgernes eneste klare signal var, at selvstyreprocessen skal fortsætte. Derfor er det utroligt uheldigt, hvis vi får et landsstyre, der reelt vil parkere processen. Det handler også om at skabe de økonomiske forudsætninger for, at vi kan overtage områder fra Danmark, og det er umuligt med den økonomiske politik, der tre partier lægger op til«, siger Høgni Hoydal. Få kvinder Uanset hvordan forhandlingerne ender, står det klart, at mændene fortsat vil dominere færøsk politik. Kun tre af de 32 nye lagtingsmedlemmer er kvinder. »Det er vi meget kede af«, siger Jóannes Eidesgaard. Hans eget socialdemokrati var et af de partier, der slet ikke fik nogen kvinde ind i Lagtinget. »Det er et svært problem at løse, for det er jo vælgerne, der afgør det. Men vi må forsøge at få flere kvinder til at gå ind i politik. Særligt uden for Tórshavn er det svært«, siger han. Republikanerne har to kvinder blandt de otte valgte til Lagtinget, og det er ikke nok, mener Høgni Hoydal. »Det er for dårligt, men vi kan ikke lovgive om det. Alle partier bør lægge vægt på at give mere plads til kvinder«, siger Høgni Hoydal.