Knallertkørere må undvære kørekort

Hvert år går 20.000 unge op til knallertprøve på den lokale ungdomsskole. Bestået prøve honoreres med et knallertkørekort. Men fra januar i år kan de unge ikke længere få det eftertragtede kort. Produktionen af kørekortene er nemlig ophørt. »Det er selvfølgelig et stort problem, der skal løses meget, meget snart. Det er et problem både for ungdomsskolerne, der ikke kan leve op til det, de tilbyder de unge, og for de unge, der har en forventning om at få en kvittering for det kursus, de har gennemført«, siger centerleder på Ungdomsskolernes Udviklingscenter, Ejnar Bo Pedersen. Kommunernes ansvar Det er kommunerne, der har det administrative ansvar for at udstede kørekortene, og forklaringen på miseren daterer sig tilbage til oktober 2002, hvor producenten af knallertkørekortene meddelte Kommunernes Landsforening, KL, at han ønskede at skifte til mere moderne produktion. Knallertkørekortmaskinen var gammel, langsom og dyr at bruge og vedligeholde. Derfor ville han ophøre med at producere kortene januar 2004. Moderne design KL besluttede derfor foråret 2003 sammen med Rigspolitiets Færdselsafdeling at give kortene et mere moderne design i stil med kreditkort. I samme forbindelse ville Færdselsafdelingen imidlertid gerne forbedre indholdet af køreprøven. En ny bekendtgørelse om erhvervelse af knallertkørekort blev derfor sendt i høring i juli 2003 med frist for høringssvar 1. september samme år. I løbet af efteråret rykkede producenten igen i sagen. Han ophørte med at producere de gamle kort januar 2004 og kunne ikke gå i gang med ny produktion, før bekendtgørelsen var på plads. Kommunernes Landsforening ringede og rykkede Rigspolitiets Færdselsafdeling, der dog ikke kunne sige, hvornår bekendtgørelsen var færdig. Flere rykkere fulgte, og for to uger siden mistede Kommunernes Landsforening tålmodigheden. I et brev til rigspolitichef Torsten Hesselbjerg skriver kontorchef i Kommunernes Landsforening, Jonathan Schloss, at »KL vil rejse sagen over for regeringen, såfremt denne henvendelse ikke medfører tilsagn om en hurtig behandling og afklaring af sagen inden 15.februar 2004«. Kritik af rigspolitiet Rigspolitichefen har endnu ikke svaret på brevet. »Det er rent ud sagt smøl. Det er jo ikke skattelovgivning, vi taler om. Revision af en kørekortsbekendtgørelse skal ikke tage fem måneder. Sagsbehandlingen har været alt, alt for langsommelig fra Rigspolitiets side«, siger kontorchef Jonathan Schloss. Politimester i Rigspolitiets Færdselsafdeling, Mogens Hendriksen, mener ikke, at afdelingen før i slutningen af 2003 blev gjort bekendt med, at producenten ville stoppe med at trykke kortene. Tidskrævende proces »Hvis det var afgørende fra KL's side, er jeg forundret over, at de ikke har gjort opmærksom på det noget før. Hvis vi havde kendt til tidsfristen tidligere, kunne man forestille sig, at vi havde grebet det an på en anden måde«, siger Mogens Hendriksen. Det har taget foreløbig fem måneder at udarbejde bekendtgørelsen. Hvor lang tid plejer sådan en sag at tage?

»Sådan en proces tager tid. Fem måneder er ikke usædvanligt«, siger Mogens Hendriksen, I Kommunernes Landsforening ryster man på hovedet ad færdselsafdelingens forklaring: »Jeg undrer mig meget over, at Færdselsafdelingen siger, at de ikke er blevet orienteret om det her før i slutningen af sidste år. Vi har forsøgt at råbe dem op gentagne gange. Det har jo været hele indfaldsvinklen til at gå i gang med en modernisering af kortet, at producenten ikke længere kunne lave de gamle kort«, siger Jonathan Schloss. Ifølge en rundringning foretaget til en række ungdomsskoler har Rigspolitiet lidt tid at løbe på. På grund af glat føre, regn og kulde holder de fleste af landets ungdomsskoler pause med kørekortsundervisningen til midt i februar.