København ønsker fondsejet Christiania

Christianitterne har fået nye venner i magtens korridorer. Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen (S), arbejder i kulissen for at undgå en konfrontation mellem fristaden og det omgivende samfund, når Christiania skal normaliseres. Ifølge Politikens oplysninger kæmper Kramer og Københavns Kommune for at fremme ideen om at lade Christiania styre af en fond. En idé, som er fostret af Christianias advokater Lulla Forchammer og Knud Foldscharck, og som på det seneste har fået en plads i regeringens Christianiaudvalg. Foretrækker fondsmodel Således havde overborgmesteren et møde med advokaterne for få dage siden, og København har også meddelt sin favoritmodel i Christianiaudvalget, hvor kommunen er repræsenteret af en embedsmand. Siden er Kramer Mikkelsen rejst til Australien som fortrop for kommunens økonomiudvalg, som følger efter en af dagene, og det har ikke været muligt at få uddybet, hvorfor han foretrækker fondsmodellen. Tre modeller I Finansministeriet, hvor Christianiaudvalget sidder og arbejder med afdelingschef Jacob Heinsen som formand, er der heller ikke stor lyst til at tale om den betænkning, som er på trapperne. Udvalgsarbejdet ender med at foreslå tre modeller, men de bliver ikke prioriteret indbyrdes. I stedet bliver der analyseret fordele og ulemper ved alle tre modeller, som spænder fra en omdannelse af Christiania til et nyt Holmen med dyre boliger til en mere selvstyrende model med en fond i toppen. Normalisering Når København går ind og spiller fondsmodellen på banen sker det i et forsøg på at forebygge en konfrontation mellem fristaden og resten af byen og samfundet udenom. Christianitterne har som prioritet nummer et at bevare et stort selvstyrende element i fristadens kommende liv som normaliseret bydel, og her er fonden mere velegnet end de øvrige modeller. Til gengæld er det langtfra sikkert, at ideen om en fond vil fænge i regeringen. Den har nemlig gjort det til lidt af en manddomsprøve at normalisere området og samtidig tage det endegyldige opgør med dels kriminalitet, dels det vildtvoksende byggeri på de fredede volde. På Christiania er en fondsmodel at foretrække, og fristadens højeste myndighed, fællesmødet, har for få uger siden drøftet den udgave af fremtiden. Og taget meget positivt imod forslaget. Ideen er nu sendt videre ud til debat i Christianias lokalområder, men det forventes ikke, at det interne demokrati blandt de små 1.000 indbyggere er klar med en indstilling, når Folketinget senere på foråret går i gang med at behandle sagen. Betænkningen fra regeringens Christianiaudvalg kommer sidst i denne måned og ventes også at indeholde et lovforslag. Det er regeringens ambition at have fristadens fremtid på plads inden sommerferien.