Det ser nuttet ud, men er i virkeligheden en værre én. Det grå egern, der oprindeligt stammer fra Nordamerika, har på få årtier næsten totalt udryddet det røde egern i Storbritannien og Italien. Det er nået frem til Schweiz, og biologerne frygter, at det snart kommer til Danmark. Der findes allerede egern i grå og sorte nuancer i den danske natur, men de tilhører alle arten rødt egern, der vil få det meget svært, hvis det ægte grå egern trænger ind over grænsen. »Det grå egern er meget større og meget stærkere end det røde. Det tager føden fra det og udkonkurrerer det«, forklarer Hans Erik Svart, Skov- og Naturstyrelsens ekspert i ikke-hjemmehørende plante- og dyrearter, såkaldt invasive arter. Stigende problem Som Politiken fortalte onsdag, udgør de såkaldt invasive arter et stærkt stigende problem, både herhjemme og på verdensplan, især på grund af øget trafik over grænserne af mennesker og handelsvarer. I Danmark er der nu 1.200 planter og 500 dyr, der ikke hører naturligt hjemme her, og mange gør stor skade på den naturlige flora og fauna. De invasive skal ikke slås mod naturlige fjender som insekter og sygdomme fra deres hjemegn og breder sig derfor ofte uhæmmet. Problemet betragtes som den største trussel mod den biologiske mangfoldighed efter menneskers ødelæggelse af naturområder. Alverdens lande er på en konference i USA netop blevet enige om at oprette et fælles system af databaser med varsling og råd om bekæmpelse af de invasive arter. Ny lov fra 1. september Herhjemme har Folketinget vedtaget en lov, der fra 1. september gør det muligt for amter og kommuner også at gå ind på private grunde for at slå de allerværste skadevoldere i planteriget ned. Foreløbig er kun kæmpe bjørneklo og flyvehavre på listen, men den kan udvides med andre aggressive arter som for eksempel hybenrose og japansk pileurt, der ligesom kæmpe bjørneklo skygger og fortrænger stort set al anden vegetation. Det eneste rigtig effektive våben mod det grå egern er skydning - ligesom med to af de andre skadelige dyrearter, der har forvildet sig ud i den danske natur: mink og bisamrotte. Hvornår danske sigtekorn skal indstilles for at hjælpe det røde egern afhænger af, om de grå egern selv skal finde herop til fods. Eller om et par stykker af dem får et lift af for eksempel en lastbil eller et fly. Skal de ad landjorden helt fra Schweiz, ser vi dem næppe de første årtier. Får de hjælp, kan de være her når som helst.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Chastina Nees
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























