Hvis det lykkes, er det en verdenssensation, der er langt ude. For først gang er et rumfartøj klar til at gå i kredsløb om Saturn, der ligger en milliard kilometer fra Jorden og er sjette planet i solsystemet. 'Cassini', der er navnet på rumfartøjet, har været syv år undervejs og tilbagelagt en strækning på tre milliarder kilometer, fordi rumsonden har rejst i cirkler ved hjælp af de andre planters tyngdekraft. Skal lande på Titan Natten til torsdag når den målet for sin rejse: kredsløb om planeten Saturn og, senere på året, landing på Saturns største måne, Titan. Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og ansat ved Tycho Brahe Planetarium i København, ser frem til de resultater, 'Cassini' forventes at indhente. »Formålet med at studere Saturn er at få flere brikker til puslespillet, der kan fortælle os om solsystemets dannelse og udvikling«, siger han. Tidligere har det kun været muligt at få observationer af Saturn ud fra de tre forbiflyvninger, der blev foretaget i 1979, 1980 og 1981, men håbet er, at 'Cassini' blandt andet kan give mere viden om Saturns magnetfelt og den enorme ring, der omkranser planeten. Hvis det lykkes 'Cassini' at gå i kredsløb om Saturn, er målet, at den til december skal lande på Saturns største måne, Titan. Månen er interessant, fordi forskerne har en formodning om, at kemien på Titan minder meget om kemien på Jorden ved livets opståen. Derfor kan Titan give viden om, hvordan optakten til livets begyndelse var her på planeten. »I virkeligheden kan det allermest interessante ved missionen vise sig at være Titan. Der er minus 180 grader på overfladen, og derfor foregår alle de kemiske processer meget langsommere. Det er en enestående chance for at se, hvordan de kemiske processer måske har været på Jorden«. Dansk udstyr på Titan Når fartøjet til jul udskiller sit landingsmodul til Titan, har det danske firma Terma bidraget med en meget vigtig enhed, en 'mission-timer-unit'. Landingen tager tre uger, og her vil alle instrumenter være slukket, undtagen den danske timer. Når landingen er nær, sørger den danske timer for, at de andre måleinstrumenter bliver slået til. Men der er stadig mange ting, der kan gå galt, inden 'Cassini' når så langt. Hvis ikke det lykkes at komme i kredsløb om Saturn natten til torsdag, er missionen mislykkedes. »Indtil videre har 'Cassini' opført sig godt, og der har ikke været tegn på problemer, men sagen med en rumsonde er, at man er en meget kompliceret maskine, der skal fungere optimalt hele tiden. Hvis affyringen af raketmotoren går skævt på den ene eller anden måde, så ender missionen med at gå i vasken, fordi man ryger i en forkert bane«, siger Michael Linden-Vørnle. Forskerne og andre interesserede kan kun håbe på, at alt går, som det skal. Det er ikke muligt at gribe ind med en menneskelig hånd. »Det, der sker ude ved Saturn, er 1 time og 24 minutter om at komme herned. Hvis man opdager, at noget er gået galt, så er det allerede halvanden time siden, det skete. Derfor er der ikke mulighed for at sidde på Jorden og justere joysticket. Man må satse på, at den programmering, man har lavet, holder«, siger Michael Linden-Vørnle.