Lærere frygter øget magt til forældre

»Det svarer til at lave 2.000 nye privatskoler«. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er lodret imod et nyt forslag fra Venstre om, at skolerne skal overgå til kontraktstyring og skolebestyrelserne have mere magt. Han mener, at skolerne vil blive så forskellige, at de i realiteten bliver ligesom privatskoler eller friskoler, og samtidig mister folkeskolen sin funktion som det samlende fundament for danskerne. »Hvordan skal man kunne lave en samlende og værdiskabende skole og fremme det fælles ansvar for den, når man indfører en virksomhedsliggørelse af skolerne. Man kan ikke overlade styringen af en skole til en bestyrelse, som kan fyre lærere efter forgodtbefindende. Hvilken bestyrelse kan fyre medarbejdere? Det er det samme som at omdanne dem til privatskoler. Men heller ikke friskolerne ønsker at opløse folkeskolen, som er det fundament, de er et alternativ til«, siger Anders Bondo Christensen. Øget magt til bestyrelserne Forslaget fra Venstres uddannelsesordfører, Gitte Lillelund Bech, lægger op til, at skolebestyrelserne skal have en pose penge fra kommunen - og kontraktstyring. Det skal give skolebestyrelser øget magt til selv at bestemme, hvordan deres skole skal se ud - de skal blandt andet kunne ansætte og fyre lærere og skolelederen i samarbejde med ledelsen eller forvaltningen. Det skal øge forældrenes engagement i skolerne i lyset af, at det er svært at få forældre til at stille op til bestyrelsesarbejde. Kommunernes Landsforening mener dog ikke, at der er meget nyt i forslaget. Ifølge kontorchef Jonatan Schloss kan bestyrelserne allerede flytte penge fra bogkontoen til vikarkontoen, hvis de ønsker det. Og selv om bestyrelsen ikke formelt må fyre lærere i dag, så er det endnu ikke sket, at en skoleleder ikke har lyttet til en bestyrelses indstilling, understreger han. Store forskelle »Vi har allerede en enorm forskel på, hvordan skolerne gør, så man kan sige, at vi allerede har 2.000 privatskoler. Hver gang det bliver kritiseret, at bøger og kort er gamle, er det jo skolebestyrelsen, der har besluttet, at de ikke skal skiftes«, siger Jonatan Schloss. Gitte Lillelund Bech medgiver, at mange kommuner allerede styrer skolerne via kontrakter, som sætter mere detaljerede mål for styringen. »Forslaget skal forpligte alle kommuner til kontraktstyring, ikke kun de progressive. Der er jo stor forskel på en byskole i København og en lille skole på Ærø. I Venstre er vi ikke bange for, at skolerne ser forskellige ud, så længe de når de centralt fastsatte mål«, siger Gitte Lillelund Bech. Formålet er at styrke det lokale demokrati og få beslutninger så langt ud i lokalmiljøet som muligt efter strukturreformen. KL er imod diktat Kommunernes Landsforening er dog stærkt imod diktat fra oven om styring af skolerne, og forligspartierne i folkeskoleforliget vender også tommelfingeren nedad. Mens Socialdemokraterne advarer mod markedsliggørelse af skolerne, mener også den konservative regeringspartner og Dansk Folkeparti, at grænsen for decentralisering er nået. »Vi vil sikre en national folkeskole med ens kvalitet, så forældre ved, at uanset hvor de putter deres barn i skole, så får de det samme«, siger uddannelsesordfører Helle Sjelle (K).