Udsatte børn får for lidt hjælp

Allerede i børnehaven er det tydeligt, at der er noget galt: De fylder måske meget, skændes med de andre børn, lyver og kan ikke rigtig finde ud af det med venskaber. Fire år senere, når de begynder i skole, er det ikke blevet bedre; nu støder der bare flere problemer til. Det fremgår af Socialforskningsinstituttets Børnelivs-undersøgelse, som har fulgt 5.000 børn, fra de blev født i 1995, til de blev syv år. Den viser, at langt de fleste børn trives og har det godt, men der er et mindretal på ni procent, som har det særlig vanskeligt. Børn behøver hjælp Og selv om det allerede var tydeligt i treårsalderen, at de havde problemer, har de ikke fået hjælp til at løse dem. Programleder Else Christensen, der har lavet undersøgelsen, understreger, at hvis man vil gøre alvor af at bryde den sociale arv, skal børnene have hjælp. »Nu kan vi for første gang sort på hvidt dokumentere, hvordan børnene har det i forhold til sociale ressourcer og se, at der er markant flere børn, der har vanskeligheder, hvis forældrene har problemer. Og vi kan se, at når vi ser tilbage på vores data fra 1999, at der er større risiko for at have det svært som syvårig, hvis man havde det svært som treårig. Det er bekymrende, at der faktisk er børn, der har det dårligt de første syv af deres leveår«, siger Else Christensen. De børn, der skiller sig ud, bliver oftere mobbet, lyver og har let ved at komme i slagsmål. De fleste har svært ved at sidde roligt og tænke sig om, før de handler. Mange er ængstelige og bekymrer sig om mange ting. Har måske let ved at græde. Problemet er, at børnene ikke får hjælp til at bryde den onde cirkel. En tredjedel af børnene med problemer har været i kontakt med de sociale myndigheder, men de fokuserer oftest på forældrenes problemer. De fleste steder gør man ikke andet ved problemerne end at tale med børnehaven eller skolen om det, hvis der overhovedet er fokus på det. Hjælp for sent Men undersøgelsen understreger, at en syvårig ikke kan vente på, at forældrene får hjælp og bliver i stand til selv at hjælpe barnet. »Man fokuserer i langt højere grad på forældrenes problemer end på børnenes. Når de er ressourcesvage, skal de selvfølgelig have hjælp til at løse deres problemer, men undersøgelsen viser, at børnene ikke kun lider under, at deres forældre har det svært, de har også deres egne problemer, og det burde man hjælpe dem med«, siger Else Christensen. Tidligere socialminister og nuværende familie- og forbrugerminister Henriette Kjær (K) indrømmer, at børn med problemer er blevet svigtet, når de samme børn har problemer, fire år efter at de første gang blev konstateret. »Det er derfor, at vi har sat det her store projekt i gang om at bryde den negative sociale arv i samarbejde med undervisningsministeren og andre. Men min melding har hele tiden været, at det ikke er noget, vi sådan lige får klaret i denne regeringsperiode, for det er et langt og sejt træk, hvor vi skal vænne personalet til at tænke anderledes og være bedre til at trække på det netværk, som er i en kommune«, siger Henriette Kjær (K). Hun sætter sin lid til en ny vejledningsbog, som alle daginstitutioner har fået om, hvordan pædagoger kan spotte, at børn ikke trives, og hvordan de skal reagere. »Vejledningen kom for at sige til pædagogerne, at I står ikke alene med det her, og når I ser noget, så meld videre i systemet. De nye læreplaner er også et redskab til at se, hvor det halter«, siger Henriette Kjær. Hun understreger, at hjælpen skal gives til både barnet og familien - men at barnet skal have mere hjælp, for eksempel til lektier, at komme ind i fritidsklub og få knyttet venskaber.