Pladsmangel koster unge en tur i voksenfængsel

Der er ikke pladser nok i landets sikrede institutioner. Derfor ender et stigende antal varetægtsfængslede unge under 18 år i arresthuse for voksne, selv om de ikke er for farlige til at blive anbragt på en institution. »Den ene gang efter den anden bliver unge varetægtsfængslede afvist af institutionerne på grund af pladsmangel. Vi er meget frustrerede over, at vi ikke kan få dem anbragt i sikrede institutioner«, siger Henning Smith, der er anklager i Københavns Dommervagt. Han vurderer, at pladsmangel i ni ud af ti tilfælde er årsagen til, at de sikrede institutioner nægter at tage imod en varetægtsfængslet under 18 år. Samme vurdering har chefkriminalinspektør Ole Højer Pedersen fra Odense Politi. Han skønner, at det kun er ti procent af de unge, der har begået så alvorlig kriminalitet eller opfører sig så problematisk, at de ikke kan placeres på en institution. »I omkring 90 procent af tilfældene skyldes det pladsmangel«, siger han. Bliver brugt som afskrækkelse Sidste år tilbragte næsten halvdelen af varetægtsfængslede unge mellem 15 og 18 år en del af tiden i et arresthus for voksne, viser en redegørelse fra Justitsministeriet. I 2002 var det kun hver fjerde, der endte i arresthuset. Hos Aalborg Politi fremhæver chefkriminalinspektør Aage Nørgaard Jensen dog, at arresthusene også bliver brugt over for unge for at vise dem, at det er en alvorlig sag at begå kriminalitet. »Jeg har stor forståelse for, at de unge kommer ind at sidde i en kort periode. Hvis man udøver meget grov vold, skal man ikke sidde sammen med en socialpædagog i tre timer og så sige: Det var det! Det kan være nødvendigt at sætte dem i arresthus for at vise, at det er alvor. Jeg tror, det er et godt redskab«, siger han. Krav om flere pladser Formanden for Amtsrådsforeningens social- og psykiatriudvalg, Orla Hav (S), mener, at regeringen er nødt til at etablere langt flere institutionspladser, hvis den vil holde fast i den hårde linje over for kriminelle. »Som det er nu, kan vi ikke gøre noget ved de mange afvisninger. Regeringens noget for noget-politik gør, at der ryger flere ind bag sikrede mure. Og så giver det sig selv, at der også skal være flere institutionspladser til rådighed«, siger han. Minister vil gøre sit bedste Regeringen har allerede afsat penge til 25 nye pladser på dette års finanslov, og socialminister Eva Kjer Hansen (V) håber, at det vil lette presset på de sikrede institutioner. »Jeg kan garantere, at jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at komme problemet til livs«, siger hun. Men talsmand for de sikrede institutioner under Foreningen af Danske Døgninstitutioner Eva Hallgren er ikke sikker på, at det vil sikre, at unge undgår at blive anbragt i fængsler. Hun henviser til, at man i 2001 næsten fordoblede antallet af pladser. Det lettede presset de første år, men medførte også at langt flere unge blev anbragt på institution. »Hver gang antallet af pladser bliver udvidet, viser det sig, at behovet også stiger«, siger Eva Hallgren. Flere unge afvises En opgørelse fra Amtsrådsforeningen viser, at de sikrede institutioner i 2002 afviste 16 unge.´ Sidste år var tallet steget til 55 unge. Og i løbet af de første ni måneder i år har institutionerne allerede sagt nej til 61 unge, viser foreløbige tal. Både Børnerådet og Børnesagens Fællesråd er stærkt foruroligede over, at så mange unge bliver fængslet i arresthuse. Formanden for Børnesagens Fællesråd, Peter Grevsen, mener, at det er en klar overtrædelse af FN's Børnekonvention og vil klage til Ombudsmanden.