Folkets røst i høj kurs landet rundt

Lyt til artiklen

Hvis borgere i Lejre, Sønderhald, Allerød, Odder, Helsinge og Græsted-Gilleleje Kommuner føler sig som forsøgskaniner i et eksperiment om direkte demokrati, kan man ikke fortænke dem i det. Der er valg til menighedsrådet i morgen, et folketingsvalg står for døren, og inden måneden er omme, skal vælgerne i de nævnte kommuner til stemmeurnerne for at afgøre deres kommunale fremtid. Aldrig før er så mange danskere blevet spurgt til råds ved kommunale folkeafstemninger, og i de kommende uger skyller en bølge af nye valghandlinger ind over landet. Til nytår udløber fristen for at indgå frivillige kommunale sammenlægninger, og i en stribe af de kommuner, hvor byråd eller borgere ser forskelligt på fremtiden, har politikerne valgt at spørge vælgerne til råds. Som det ser ud nu, er der i denne måned alene folkeafstemninger i 13 kommuner , og i flere andre kommuner skal kommunalbestyrelsen inden for få uger afgøre, om den kommunale fremtid skal bedømmes af borgerne. Mange stemmer I torsdags pegede et klart flertal af borgerne i Fjerritslev på, at fremtiden bør ligge i en Jammerbugtkommune med Brovst, Åbybro og Pandrup. Samme dag sagde borgerne i Ringe ja til en storfusion med Ryslinge, Broby, Årslev og Faaborg, og i morgen står sjællandske Gundsø og fynske Vissenbjerg for tur. Før 2004 hørte de kommunale folkeafstemninger til sjældne parenteser i dansk demokratisk historie, og da de første borgmestre i januar ventilerede ideen om at spørge folk til råds, lød der skeptiske røster fra de fleste eksperter og politikere. Heriblandt fra professor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet, der i løbet af året har korrigeret sit syn på fænomenet folkeafstemninger. »Det har været en succes i den forstand, at der mange steder har været en pæn deltagelse. Det er en brugbar mekanisme til at hjælpe et byråd til at træffe en beslutning, der har en rimelig stor opbakning i befolkningen«, siger Jørgen Elklit. Pres fra borgerne I dag er situationen, at borgergrupper mange steder presser på for at gennemtvinge endnu flere folkeafstemninger. I tirsdags afleverede en initiativgruppe fra Fredensborg-Humlebæk 2.850 underskrifter for at få en folkeafstemning i kommunen, og byrådet skal afgøre sagen senere på måneden. I Mariager hælder borgmester Erik Kirkegaard Mikkelsen (K) til at spørge borgerne, om fremtiden skal ligge i en storkommune med Randers eller i en landkommune omkring den lokale fjord. »Tilsyneladende er kommunalbestyrelsen ikke i overensstemmelse med et flertal af borgerne, og så synes jeg da, at vi skal høre borgerne«, siger Erik Kirkegaard Mikkelsen. I Lejre gav borgmester Jens Hald Madsen (V) i denne uge efter for et udtalt ønske fra befolkningen om en folkeafstemning. Længe har der ellers været solidt byrådsflertal for en fusion med nabokommunen Roskilde, men ifølge en lokal meningsmåling foretrækker 56 procent af borgerne en landkommune med Hvalsø og Bramsnæs mod vest. Og da 71 procent af borgerne ønskede en folkeafstemning, skiftede et par byrådsmedlemmer kurs, så afstemningen var en realitet. Det fik i torsdags naboborgmesteren fra Bramsnæs, Flemming Jensen (V), til at lufte muligheden for at afholde en folkeafstemning i sin kommune. »Vi har fulgt diskussionen i Lejre tæt, og nu er det måske værd at sikre sig, at vores ønske om en landkommune også er i overensstemmelse med befolkningens ønsker«, siger Flemming Jensen. Giftermål med Roskilde er også det afgørende spørgsmål i Gundsø Kommune nord for domkirkebyen, hvor borgerne i morgen skal svare på, om fremtiden skal hedde Roskilde eller Stenløse-Ølstykke mod nord. Bølgerne er gået højt i Gundsø, hvor byrådet er delt med otte stemmer mod syv, og hvor mange mod kommunens sydlige ende ønsker at gå solo til Roskilde, hvis flertallet vender sig mod Stenløse og Ølstykke. »Jeg regner med en relativt høj stemmeprocent. Der er meget stor interesse herude, så jeg vil tro, vi kommer over 60 procent«, siger viceborgmester Erling Bjergbakke (S) fra Gundsø. Løsrivelse Mange af kommunerne i Storkøbenhavn og Nordsjælland har for længst besluttet at udnytte deres høje befolkningstæthed til at undgå sammenlægning, men diskussionerne rumler alligevel blandt borgerne. En borgergruppe fra Slagslunde og Ganløse i den nordlige ende af Stenløse kommune afleverede i fredags et par tusind underskrifter for at presse en folkeafstemning om løsrivelse igennem, så de to landsbyer i stedet kan komme sammen med Værløse. Og snart skal indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til afstemning i hjemkommunen Græsted-Gilleleje, hvor kommunalbestyrelsen for nylig besluttede at spørge borgerne, om kommunen skal gå enegang eller søge fusion med Helsinge, Helsingør eller Hillerød. Til nytår er ballet forbi, for her skal kommunerne gøre det ægteskabelige bo op i Lars Løkke Rasmussens ministerium. Og når det er sket, skal man ikke regne med forfærdelig mange flere kommunale folkeafstemninger, spår professor Jørgen Elklit, Aarhus Universitet: »I de nye, større kommuner vil situationen være mere uoverskuelig, så jeg tror, det er noget, der knytter sig til den nuværende situation«, siger Jørgen Elklit.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her