Jurister: Særlige indvandrerjob i orden

Selv om Muhammed fra Marokko fremover kan søge særlige stillinger i staten, som danske Jens ikke kan få, er det ikke diskrimination. Det er den umiddelbare vurdering fra Pia Justesen, som er forsker i diskrimination på juridisk fakultet på Aarhus Universitet. »Staten har lov til at gøre noget ekstra for at sikre, at indvandrere og deres efterkommere kommer ind på arbejdsmarkedet. Det kan godt betyde, at nogle danskere vil føle sig forbigået, men det er prisen for at få en større lighed mellem danskere og indvandrere«, siger hun. Lavere begyndelsesløn Arbejdsgivere og lønmodtagere aftalte tirsdag at oprette såkaldte integrationsstillinger. De indebærer, at en indvandrer kan begynde i job til 80 procent af normal begyndelsesløn og bruge 20 procent af arbejdstiden på uddannelse. DF: Skal også gælde danskere Aftalen skal hjælpe flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Dansk Folkeparti kan ikke forstå, hvorfor aftalen kun skal gælde indvandrere. »Det virker som en urimelig forskelsbehandling af alle de arbejdsløse danskere«, siger partiets arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted. Radikale er enige Også den radikale leder, Marianne Jelved, er skeptisk: »Hvorfor er det kun indvandrere, der må få den chance. Der er 800.000 danskere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem har meget svært ved at komme ind, fordi de har været længe ude. Skal de ikke have samme mulighed for at blive hjulpet ind«, siger Marianne Jelved, der vil opfordre staten til at udvide ordningen. En vis forskelbehandling er lovlig Pia Justesen fra Aarhus Universitet siger, at loven tillader en vis forskelsbehandling. »Mange indvandrere har for eksempel så store problemer med det danske sprog, at de har behov for en ekstra indsats. Uden den indsats vil vi måske have formel lighed mellem danskere og indvandrere, men ikke reel«, siger hun og betragter de nye integrationsjob som »rimelige og fornuftige«. Ikke udstøde andre Samme holdning har Niels-Erik Hansen, der er leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination. Han lægger specielt vægt på, at der i aftalen står, at de nye integrationsjob ikke må udstøde andre ansatte, og at de skal indgå som ekstra arbejdskraft: »Dermed er der ikke tale om almindelige job, som alle i princippet kunne søge«. »Tværtimod kan man se de nye integrationsjob som en hjælp til indvandrere, så de bagefter bliver i stand til at søge de almindelige job på lige fod med alle andre«, siger Niels-Erik Hansen.