København spreder tosprogede børn i vuggestue og børnehave

Allerede før de første, pludrende ord skal tosprogede spæde i nærkontakt med det danske. Derfor går Københavns Kommune nu i gang med en bevidst fordeling af børn, hvis forældre ikke har dansk som modersmål. Et enig familie- og arbejdsmarkedsudvalg i kommunen har fundet en model til spredning, som ikke kolliderer med den almindelige venteliste. »Det sker ved at indføre sproggrupper, hvor børnenes danske stimuleres, i de vuggestuer og børnehaver, der har en overvægt af danske børn. Dermed søger de etniske børn derhen«, siger familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF). En succeshistorie I første omgang bruges spredningen i de bydele, hvor koncentrationen af borgere med fjerne rødder er størst. Det er Indre Nørrebro, Ydre Nørrebro, Valby og Husum. De tosprogede skrives op på en særlig venteliste til de institutioner, som tilbyder den særlige sproggruppe. »Egentlig er det jo en succeshistorie, fordi folk med anden etnisk baggrund nu for alvor er begyndt at sætte deres børn i daginstitution«, siger Kjeldgaard. Ifølge borgmesteren er København den første kommune, som tager fat på en form for kvotering af tosprogede så tidligt i livet. Han ser samtidig en mere jævn fordeling af børnene som et godt tilbud til danske børn og deres forældre. »Både børn og voksne vil gerne have en blanding, så danske børn lærer andre kulturer at kende. Børnene vokser jo op i en multikulturel storby, og det skal de kunne mærke helt fra vuggestue og børnehave«, siger Bo Asmus Kjeldgaard. Nye lokkemidler Den nye initiativ, som ventes i luften efter sommerferien, opererer også med andre lokkemidler, som skal få tosprogede forældre til at sætte deres børn netop i den vuggestue eller børnehave. Det sker ved at tilføre institutionen særlige ressourcer - de såkaldte profilinstitutioner. I Tingbjerg, som dels ligger et stykke fra de øvrige bydele, dels har en meget høj andel af tosprogede, er en spredning ikke mulig, og her agter kommunen i stedet at bruge en del af de 2,5 millioner kroner til projektet på at give institutionerne mulighed for at komme mere ud af bydelen. Går bedre i skolen Det langsigtede mål er en god forberedelse til skolen, men her melder skoleborgmester Per Bregengaard (Enh), at det faktisk går bedre i de mindste klasser, end PISA-undersøgelsen tidligere på året konkluderede. Mens PISA måtte konstatere, at halvdelen af de tosprogede forlader skolen uden at kunne læse og skrive dansk, er fagligheden større i 2. klasse. Opløftende En lokal undersøgelse viser, at omkring 80 procent havde godt fat i det danske sprog. Hele 87 procent var gode eller nogenlunde gode til at forstå danske ords betydning, viser undersøgelsen fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Københavns Kommune. »Det er opløftende og viser, at vores indsats på indskolingen har virket. Nu skal vi have flyttet fokus til skolens mellemtrin og udskolingen«, siger skoleborgmester Per Bregengaard.