Varmere klima godt for Grønlands kartofler

De latinamerikanske rytmer fra de åbne vinduer på Leif Ericsson-vandrerhjemmet virker ikke så malplacerede endda. Solen bager, og bølgeskvulp blander sig med fuglefløjt. De græsklædte skråninger bugner af blomster, og temperaturen er tocifret på den positive måde. Den lille bygd Qassiarsuk ved Grønlands sydligste spids føles måske ikke helt som Caribien. Men ligner for eksempel Sydnorge langt mere end det meget blåhvide billede, man har af klodens største ø fra turistbrochurer og verdenskort. Her kan den islandske landflygtning Erik den Rødes beslutning om at kalde Grønland for Grønland næsten forsvares. Det frodige Grønland Erik den Røde, der for godt 1.000 år siden slog sig ned i Qassiarsuk - eller Brattahlid, som han kaldte området - erkendte ellers selv, at hans navngivning var et markedsførings-stunt: Ifølge Nordbosaga valgte han navnet Grønland ('Grænlendi'), fordi »det, at landet havde et godt navn, ville trække folk til«. Hvad Erik den Røde ikke vidste, var, at Grønland faktisk levede op til det navn for 2,5 millioner år siden. Da var øen med blandt andet tuja, taks og lærk nærmest et frodigt skovland, hvor kun de højeste fjeldtoppe var dækket af is. Skovfogeden får travlt Sådan bliver det næppe igen foreløbig. Men Grønlands eneste skovfoged vil givet få mere travlt i de kommende årtier, fastslår klimaforskere fra Arktisk Råd og det danske Miljøministerium. For mens den menneskeskabte globale opvarmning langt overvejende har negative konsekvenser for livet i og omkring de grønlandske havområder, er der faktisk en del positive effekter på landjorden. Godt for landbruget Forskerne regner generelt med en gennemsnitlig temperaturstigning i Grønland på 4-7 grader de næste 100 år. Det vil skabe bedre grobund for træer og øvrigt planteliv og dermed bedre betingelser for mange pattedyr. For eksempel vil moskusoksen og rensdyret sandsynligvis trives bedre i mange områder. Indbyggerne vil skulle bruge mindre energi til at holde husene - og sig selv - varme, og det vil blive lettere at komme fra sted til sted, når farvandene er isfri en større del af året. Den mest positive effekt bliver dog formentlig i landbruget. Flere køer Forsøgsstationen i Upernaviarsuk her i Sydgrønland har netop besluttet at udvide antallet af køer fra 5 til cirka 20 for at undersøge, om der er grundlag for en lokal mælkeproduktion. Og med de yderligere temperaturstigninger i vente er det sandsynligt, at Grønland kan skære ned på importen af mejeriprodukter fra Danmark, der i 2004 var oppe på næsten 3.000 ton. Man er allerede på vej i retning af selvforsyning med kartofler i kraft af et stadig stigende høstudbytte, og er faktisk begyndt at eksportere til blandt andre Claus Meyers Madhus nede i København. Skidt for isbjørnene Problemet er, at der skal relativt dramatiske klimaændringer til, før det grønlandske landbrug for alvor vil profitere. I havene er det lige omvendt. Her er det økologiske system meget følsomt over for selv små temperatursvingninger. For eksempel vil varmere vande betyde, at torsken fortrænger landets vigtigste eksportvare, rejen. Og fortsat issmeltning vil betyde, at sælerne bliver færre, isbjørnen risikerer at uddø - og den grønlandske fangerkultur kan forsvinde helt med dyrene. bygninger slår revner Forskerne fra Arktisk Råd og Miljøministeriet understreger tillige, at der også er negative effekter på landjorden, hvor især mange fuglearter er i farezonen. Desuden er man allerede begyndt at mærke problemerne med optøende permafrost, der får bygningsværker til at slå revner. Blandt andet landingsbanen i Kangerlussuaq Lufthavn, der skal repareres for omkring 120 millioner kroner. Endelig vil der efter alt at dømme komme færre turister. De kommer primært for at se uspoleret natur i en arktisk vildmark og rejser ikke så langt for at se noget, der minder om Norge. Heller ikke selv om Erik den Røde har givet det et godt navn.