Børn bør lære om privatøkonomi i skolen

Man klarer sig bedre i samfundet, hvis man taler engelsk. På samme måde bør eleverne lære noget om budget og renters rente i praksis, mener Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea. - Foto: Rasmus Baaner
Man klarer sig bedre i samfundet, hvis man taler engelsk. På samme måde bør eleverne lære noget om budget og renters rente i praksis, mener Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea. - Foto: Rasmus Baaner
Lyt til artiklen

Hvis man skal klare sig i samfundet, må man vide noget om penge - sine egne penge. Derfor skal børn have undervisning i basal budgetlægning og i, hvordan renter hurtigt kan få en gæld til at vokse. »Det er en slags samfundslære, og det er en opgave for folkeskolen«, mener jurist Ann Lehmann Erichsen, der efter en årrække hos Forbrugerstyrelsen er blevet såkaldt forbrugerøkonom hos Nordea. Hun kan ikke blive forarget over, at vi i et Danmark med fremgang og forbrug ser flere og flere studerende få oparbejdet en studiegæld på over 100.000 kroner, fordi de ikke kan klare sig for SU'en. Penge på skemaet Men for nogle kan det blive et problem, og derfor skal de unge rustes bedre, siger Ann Lehmann Erichsen. Hun henviser til Sverige, hvor en række forbrugerøkonomer i de svenske banker netop har opfordret regeringen til at sætte økonomi på skoleskemaet. »Man kan ikke bebrejde nogen noget, de ikke har lært«, siger Ann Lehmann Erichsen. »Vi ved fra tidligere undersøgelser, at børn og unge ikke forstår så meget af det, der handler om penge. Derfor er det vigtigt, at man allerede fra barnsben lærer at bevæge sig inden for det beløb, man har til rådighed, og lærer at prioritere«, påpeger hun. Flere forgældede unge Ifølge Jyllands-Posten er antallet af nyuddannede akademikere med en studiegæld større end 100.000 kroner vokset 55 procent over fem år. Og det bør vække en vis bekymring, mener Ann Lehmann Erichsen. »I hvert fald for dem, hvor den store gæld skyldes, at de af forskellige grunde ikke har fulgt den lige linje. Har de ikke udsigt til at blive likvide, bør de støttes i at tæmme deres budget«, foreslår hun. Har man derimod udsigt til at få job og tilbringe de næste 40 år på arbejdsmarkedet, er en gæld på 100.000 kroner ikke et problem i det lange perspektiv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her