Terminal 3 i Københavns Lufthavn måtte lørdag aften lukkes i en kort periode, mens samtlige personer, der opholdt sig i terminalen, blev evakueret. Der stod på et tidspunkt kraftig røg ud fra terminalen. Ifølge vagthavende ved lufthavnspolitiet var ilden opstået i forbindelse med ventilationsanlægget hos Burger King, men den blev hurtigt slukket. Hurtigt normaliseret Politiet kunne lørdag aften ikke oplyse, hvor mange der var blevet evakueret. Inden for mindre end en time var situationen i lufthavnen normaliseret, oplyser kommunikationschef i Københavns Lufthavne, Anette Haaning. Passagerer brugte anden terminal Et enkelt fly blev forsinket i afgangen, mens fem fly, som ankom i denne periode, måtte vente, indtil passagererne fik lov at komme ind i lufthavnsbygningen. Også togtrafikken til og fra lufthavnen blev ramt af mindre gener. Når evakueringen ikke skabte flere problemer, skyldtes det bl.a., at de passagerer, der skulle have tjekket ind i Terminal 3, i stedet kunne gøre det i Terminal 2.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























