Det er en lørdag i februar, som vi kender dem bedst – grå, regnfuld. Ude foran Ballerup Superarena er der næsten mennesketomt. Et par enkelte børn og deres forældre trisser rundt et par skridt fra indgangen. Nogle af dem er malede i ansigterne. Grønne. Som orker fra en anden verden. De hører ikke til herude i regnen. De hører til indenfor.
Indenfor er der mørkt. Ikke kulsort, men mørkt. Sæderne rundt om den store arena er delvis dækket af noget, der ligner store sorte lagener. Nede på gulvet lyser 1.200 computerskærme. Skærmene er fyldt med pistoler, blod og actionman-lignende figurer.
Der er en konstant summen fra ejermændene til de 1.200 computere, der fylder arenaens gulv. Flest drengestemmer, men der dukker også et par piger op. Arenaen er rammet ind af en lang lyskæde hele vejen rundt. Den fylder rummet med et blåligt skær og markerer, hvor virkeligheden ender og fantasien begynder.
Vi er til GGFestival i Ballerup Superarena. Det er fjerde gang, at mere end 1.000 børn mødes for at spille computerspil – eller ’game’, som det hedder, når man snakker med børnene bag skærmene. YouTube-fællesskabet Gonzo står bag arrangementet.
