I dagene efter Operation Bøllebank lettede verden på hatten. I FN’s hovedkvarter i Sarajevo brød man ud i spontan jubel. Endelig havde nogen svaret igen. I Det Hvide Hus udtalte den nationale sikkerhedsrådgiver Anthony Lake:
»For et par dage siden blev en dansk enhed angrebet af bosnisk-serbiske artillerister. De danske kampvogne reagerede kraftigt, de påførte de bosniske serbere tab, befriede og beskyttede sig selv«.
Washington Post sendte en mand til Tuzla, og under overskriften ’I Bosnien går FN-tropper endelig i krig’ skrev avisen:
»En cigarrygende, karatesparkende dansk officer, oberstløjtnant Lars Møller, beordrede sine hvidmalede kampvogne til at skyde tilbage på de serbiske artilleristillinger. Ved daggry havde den danske hær udkæmpet sit voldsomste slag siden naziinvasionen, og Møller havde vist, at De Forenede Nationer ikke altid behøver at trække sig tilbage, når de bliver udfordret militært af serberne«.
